Jordan og Israel okt. 2019 

Rundrejse fra Amman over Petra til Aqaba, Jordan.

Videre til Israel over Eilat til Kibbutz ved Det Døde Hav.

Derefter til Bethlehem og nordpå til Tiberias.

Vestover til Haifa, og til slut i Tel Aviv.

Undervejs kunne vi fejre GULD.

Ventetid i CPH med tid til morgenmad. Møde kl. 05!! med afgang til Amman over Wien kl. 07.

 

CPH efter en køretur i tåge fra Vejle. 

 

Første udflugt er til borgen Ajlun fra 1185 i 1200m's højde nord for Amman. Perfekt beliggenhed i kampen mod korsfarerne.

 

Ajlun er faktisk ikke så stor en borg. Som kommunikation brugte araberne brevduer.

 

Dejligt at hvile benene efter de mange stentrapper på borgen.

 

Undervejs ned fra den højtliggende borg besøges et presseri, hvor friskplukkede oliven bliver til olie. Lageret ligger i genbrugssække, hvori der har været kaffe, ris fra hele verden. 

 

Fabrikshallen, hvori der var en infernalsk larm.`


Jerash er et imponerende eksempel på en græsk-romersk storby.
PS. Find Suzanne!!

 

Altid et amfiteater i en romersk by. Men nutidens sækkepibe/tromme gjorde oplevelsen lidt bizar.

 

Citadelhøjen ved Amman har bygningsværker både fra romersk, byzantinsk og islamisk tid.

 

Syd for Amman ligger Madaba med mange byzantinske mosaikker. Her ses det store kort over datidens Jordan.

 

Undervejs sydpå besøges "Tree of Life", et mosaikværksted, hvor handicappede laver de smukkeste mosaikker.

 

Shobekborgen, bygget i 1115, ligger i 900m's højde med en formidabel udsigt over jordandalen. Er den første borg, korsfarerne byggede til beskyttelse af Jerusalem og karavanevejen.

 

Shobek har mange maleriske motiver, hvor byggestilen kan studeres.

 

Ankommet til vores hotel i byen Wadi Musa, et stenkast fra Petra, undres over dette mærke i loftet: i pilens retning ligger Mekka.

 

Indgangen (Siq'en) til rejsens største oplevelse: oldtidsbyen PETRA.
Kombardo med os!!

 

Undervejs i Siq'en ses vandledninger, huler OG dette sted, hvor forelskede par kan ønske sig gift!! Jow da.

 

Den første strækning ned gennem Siq'en er på en 800m grusvej.
Derefter 1200m gennem en smal klippeslugt, hvor naturens under kan studeres.

 

Så nærmer vi os højdepunktet, og må ind imellem give plads til æsler, heste og vogne.


Endelig anes byen med dens mange templer og grave ‎

 

For 2500 år siden slog et nomadisk folk, Nabatæerne, sig ned her i Petra. Karavanevejen fra Indien og Kina og Arabien gik her igennem, og folket blev meget rige. Men romernes søhandel gjorde Petra overflødig, og gik i glemmebogen indtil 1812, hvor Petra blev genfundet.

 

Vi ER her.

 

Petra er kæmpestort og indeholder 800 monumenter og grave, samt amfiteater.

 

I udkanten af Petra ligner landskabet en gold ørken, hvad det også er!!

 

Den lange tilbagetur op gennem den flere km lange Siq er drøj og udfordrende. Så godt muligheden for en hestevogn er til stede.

  

Nogle få km fra Petra ligger "Lille Petra", oprindeligt beboelsesby. Men blev for lille.


Lille Petra: en ung bedstemor ved en krydderurtehave.

 

En gammel bedstemor ved sin krydderurtehave solgte lidt tingel-tangel.

 

Dagen, hvor vi fejrede GULD, startede med en hæsblæsende off-road tur i det fantastiske ørkenområde.

  

Jow da, der blev kørt til, op og ned af sandklitterne og ud over udtørrede søbunde.

 

I 1917 førte T.S.Lawrence af Arabien sin dromedarridende beduinhær ind i landet nede fra Aqaba, hvorefter fremmed herredømme i området var slut.
Se filmen "Lawrence of Arabia" fra 1962, som er optaget her. Bl.a. i denne hule opholdt Lawrence sig.

  

Det ene maleriske, naturskabte scenarie afløser det andet.

 

Ørkenturen sluttede i et beduintelt, hvor vi blev budt på deres stærke og søde te. Og så selvfølgelig lidt handel.

 

Ankommet til Jordans eneste havneby, Aqaba, ved Rødehavet, skulle vi spise dinner på Zamurd restaurant, hvor der var dækket op i det fri (28 grader).

 

3-retters menu med en noget ubestemmelig forret, taget individuelt fra små skåle (hummus?)

 

Hovedretten bestod af en blød fisk (sejlignende). Grøntsager og fritter var gode.

 

Desserten: tjah: en vanvittig sød, men lille kage.

 

I GULD-dagens anledning havde vi inviteret rejseselskabet på vin, så vi kunne feste og skåle. MEN i det muslimske Jordan kunne det ikke lade sig gøre. Så det blev en tam skåål i mangojuice, vand og 0,0% øl.
Vi tager revanche i Israel.

 

Efter at have passeret den stærkt bevogtede grænse ind til Israel i Eilat ved Rødehavet, gjorde vi holdt ved Vidor agriculturecenter. Her gives indblik i, hvordan avanceret teknologi giver mulighed for at dyrke jorden i den golde Negevørken.

 

Vidor agriculture fremstiller bl.a. pyntegræskar.

 

Rigtig mange forskellige grøntsager dyrkes i de store drivhuse med kunstvanding.

 

Uden mad og drikke dur helten ikke.
Inden opstigningen til den mest fantastiske borg Masada, bygget af kong Herodes ude midt i ørkenen, indtages fornuftig føde.

 

Masada indeholdt alt, hvad der var brug for af paladser og badehuse - og endog en formidabel udsigt til Det døde Hav.
Borgen blev forladt efter Herodes død, og herefter flygtede 960 jødiske oprørere i Jerusalem til Masada. Men romerne ville fjerne disse og indtog fæstningen. Men da havde de jødiske oprørere begået kollektivt selvmord. De ville ikke være romernes slaver.

 

Kalia kibbutz er en grøn oase midt i ørkenen.
I alt bor der 4000 personer, der lever af landbrug, kvægdrift og turisme.

 

En del af de tidligere små boliger til "kibbutzere" er nu overnatningssted for turister. Hver bolig er ikke meget større end en campingvogn, men med alle faciliteter.

  

En børnehave i Kibbutzen Kalia.
Der er ingen børn i dag lørdag pga. Sabbatten.

 

I dette område blev Dødehavsrullerne, 800 skriftruller med bibelske tekster, fundet i 1945.

  

På et lille museum ses kopier af de forsejlede lerkrukker med skriftrullerne

 

Badning i Det døde Hav (verdens lavest beliggende sted på 400m under havoverflade) er meget specielt: man kan ikke synke i det 33% salte vand. Men svømning duer ikke: vandet svier voldsomt i øjne og evt. sår.

 

Mudder indeholdende mineraler vil være helbredende for hudlidelser. Men vi følte os godt tilpas uden.

 

Ankomst til Bethlehem beliggende på Vestbredden = Palæstina. Men det er israelerne, der holder palæstinænserne i et jerngreb.

 

Blot et par km fra hotellet ses muren af anselig højde og længde, der skal beskytte israelerne ovre på den anden side. Vi må ofte igennem checkpoints for at bevæge os fra Israel til Vestbredden og vise versa.
Bem. Trump!!

 

Jerusalem er præget af den kristne arv og de jødiske rødder, samt islam.
Her står vi på Oliebjerget og ser over en kirkegård mod Tempelpladsen med den gyldne kuppel.

 

Nedenfor Oliebjerget ligger Gethsemane have med de meget gamle oliventræer, som der stadig kan høstes fra.

 

Dette oliventræ i Gethsemane have siges at have været vidne til begivenhederne for 2000 år siden.

 

Via Dolorosa, hvor Jesus gik med korset mod Golgata.
Der passes godt på beboerne og turisterne.

 

Grædemuren er resterne af Kong Salomons tempel. Den er delt op i den mest hellige del for ortodokse jøder (og mænd).
Vi overværede konfirmationer, hvor drengene hentede Toraen inde i de hellige haller og gennemgik ritualer med sang og dans lige op ad adskillelsen til kvinderne, der så kunne stå og huje og kaste karameller.

 

De ortodokse jøder står og læser og beder hele dagen og får løn af staten.

  

Den Hellige gravkirke er bygget på Golgata og er det helligste sted for verdens kristne.
Stenen siges at være den, Jesus afsjælede legeme blev lagt på efter korsfæstelsen.

 

The Garden Tomb mener nogle kristne er det egentlige begravelsessted for Jesus.
Blev fundet i 1867, beliggende lidt uden for den indre del af Jerusalem.

 

Besøg på Wineyard Vinery, der serverede et glas, hvorefter vi gik ind i det nærtbeliggende salgssted.

  

Wineyard Vinery kendes på den i aftentimerne oplyste mølle.

  

Dagen startede med et par museumsbesøg med en model af Jerusalem på Jesus tid samt "Shrine of the Book", et museum med opbevaring og fremvisning af de originale Dødehavsruller (ikke fotos).
Jow da: vi kunne også tænke på Kernehuset!!

  

Yad Vashem er mindesmærket for Holocaust. Ingen foto i det meget store museum med jødernes gribende historie og skæbne under nazismen. Men dette monument siger vel nok.

 

Fødselskirken i Bethlehem.

  

Efter dette træskærerværksted åbnede der sig en stor butik med rigtig flotte træskærerarbejder.

 

Solopgang over Jerusalem set fra vores hotelværelse i Bethlehem.

 

Qasr al Yahud ved Jordanfloden formodes at være Jesus dåbssted.
Derfor kommer mange troende hertil og bliver "heldøbt" (i det mudrede vand!!).

 

Dåbsstedet i Jordanfloden. Men ingen fra rejseholdet kunne få sig til bare at dyppe fødderne i mudderet.

  

Ved bredden af Genesareth sø ligger et Benedektinerkloster, hvor der i gulvet er en mosaik, der symboliserer det under, hvor Jesus bespiste en menneskeskare i nød med 2 fisk og 4 brød.

 

Hvorfor Suzanne ser så glad ud? Hun har lige fået en halskæde i sølv.

 

En sejltur på Genesareth hører sig til. Og når Dannebrog går til tops ledsaget af vores nationalhymne, står vi alle op og synger med - så langt fra Danmark.

 

Dejlig sejltur, hvor frodigheden i det nordlige Israel kunne ses: dadler, olivenolie, tomater, bananer og avokado.

 

Bebudelseskirken er bygget over det sted, hvor man mener Ærkeenglen Gabriel fortalte Maria, at hun skulle føde Guds søn.

 

Udsigten fra Carmels bjerg ned over de Persiske haver og Bahai Templet.
Haifa er den vigtigste havneby i Israel. Det var her Exodus lagde til i 1947, og året efter udråbte Ben Gurion staten Israel.

 

Sikke nogle flotte blomster på toppen af Carmels Bjerg.

 

Cæsarea er en tidligere romersk havneby. Bygget kunstigt op på stranden. Herfra regerede Pontius Pilatus.I dag ses en hippodrome og et amfiteater.

  

Viktors Farmor holdt afskedsmiddag på denne restaurant i Jaffa, en forstad til Tel Aviv.

 

Forret med masser af forskellige salater og hummus samt brød.

  

Hovedret: Petersfisk med ris og citron, som nogle satte til livs.

 

Dessert: Den ultrasøde kage med en cappuccino.

 

Bauhaus-museet i Tel Aviv.
Tel Aviv kaldet også "Den hvide By" pga. de 4000 huse i denne byggestil, som tysk-jødiske arkitekter stod for. Nazismen tvang dem til Israel, hvor de opførte de mange minimalistiske boliger = funktionalitet mere end form.

 

Ben Gurion lufthavn ved Tel Aviv. Smukt og praktisk indrettet med et cirkulært center, hvorfra gatefingrene udstråler.
Ved køb af en pose halspastiller skulle der vises billet og pas!!!



Forårstur til Paris apr. - maj 2019

Vores første bustur, hvor vi bliver ført lige fra Vejle over Krefeld til Bruxelles og ophold i Paris.

Retur over Reims og igen Krefeld inden hjemme igen i Vejle.

 

28. april. Efter en del kørsel på den tyske autobahn indtages frokost i dejligt solskin.

 

28.-29. april overnattes på et ganske udmærket hotel i Ruhrdistriktet.

 

29. april 2019 gøres holdt i Bruxelles, hvor den kultiske statue af Manneken Pis besøges..

 

En specialitet er den belgiske vaffel.

 

Fra hotelværelset på Montmartre er der en flot udsigt til den ret nye kirke Sacre-Coeur, beliggende 129m over havet.

 

Den store Triumfbue for enden af Chams Elysee blev opført ml. 1806 og 1813 som et minde om Napoleons sejr over østrigerne ved Austerlitz i 1805.

 

På Champs Elysee ligger "Maison du Danemark" - Det danske Hus med restauranter, kunstudstillinger og kontorer.

 

På Paris' største plads, Concordepladsen står den 25m høje obelisk, udhugget under Ramses d. 2. i Egypten for 3.300 år siden.

 

Slottet Versailles, oprindeligt bygget i 1624 som et lille jagtslot til kong Ludvig d. 13. Men "Solkongen" Ludvig d. 14. ombyggede det til verdens største slot med 20.000 ansatte. Vanvittigt mange turister ville i dag besøge slottet.

 

Foran den enorme park på 24 ha. med fontæner, som bl.a. videnskabsmanden Ole Rømer konstruerede.

 

Efter besøget på Versailles gør det godt med en lille én.

 

Smukkere kan det ikke blive 

 

På sejltur på Seinen kunne Notre Dame beskues fra sin ubrændte side.

 

Seinen er en vigtig transportvej.

 

Flot udsigt fra Champ-de-Mars, brugt til militærtræning før Den Franske Revolution i 1789, og opkaldt efter krigsguden Mars.

 

Det 320m høje Eiffeltårn er en fantastisk konstruktion fra 1889. Består af 12.000 dele, som holdes sammen med 2,5 mio nitter.

 

Disse el-løbehjul havde virkelig holdt deres indtog i Paris.

 

På den store demonstrationsdag holder vi os til det lokale på Montmartre. Her med udsigt til Moulin Rouge.

 

Sacre-Coeur er meget smukt beliggende med en formidabel udsigt over Paris.

 

Place du Tertre lige ved siden af Sacre-Coeur er et yndet sted for kunstnere.

 

Sikken en Planke med alt godt blev indtaget (næsten) på Place de Tertre.

 

Så kan det ikke blive meget bedre.

 

Gallerie Butte Montmartre, hvor Katrine arbejde for 22 år siden.

 

Med udsigt til folkemængden på MontMartre. Ligner et paparazzifoto 

 

Hotellets tagetage, hvor der indtages et mellemmåltid 

 

Sørgeligt at se Notre Dame efter branden.

 

Latinerkvarteret. Her i nr. 7 i Rue de la Harpe boede Katrine for 22 år siden.

 

En velsmagende croissant indtages efter noget gåen rundt i Latinerkvarteret.

 

Sainte Chapelle ligger lidt svært tilgængeligt inde i gården til Palace Justice nær Notre Dame. Et mesterværk i gotisk arkitektur og glasmalerier af samme karat som Notre Dame. Indviet i 1248.

 

Så er det set med. Der passes godt på parisere og turister.

 

Hjemturen går over Reims, hvor den fantastiske cathedral fra 1211 besøges.

 

Cathedralen i Reims har været kroningssted for franske konger indtil 1825.

 

Sidste stop på hjemturen er i Biergarten nær Neumünster. Her var hjemmelavet øl og håndmadder.

 

Mutti og Fatti fortalte om ølproduktionen.

 

Velsmagende rustikke håndmadder fra landet.

 

Efter et sådan besøg på Landbrauerei er det godt, man valgte en bustur med sikker kørsel hjem til Vejle.

 

Amalfikysten okt. 2018

Sorrento med udflugter til Capri, Amalfi, Paestum, Pompeji, Napoli.

Sorrento på NV-siden af Amalfihalvøen ud til Napolibugten, hvor vi boede på Grand Hotel Cesare Augusto.

 

Udsigten fra vores terrasse

 

 

Rådhuset i Sorrento.

 

Undervejs mod syd langs Salernobugten på verdens mest fantastiske kystvej. Udsigt over den eksklusive by Positano.

 

Hele kyststrækningen er på UNESCO's verdensarvliste. I middelalderen var Amalfi en betydningsfuld søfartsrepublik. Nutidens gader er labyrintiske og snævre, hvor turister fylder dem helt ud. En specialitet er citronlikøren Limoncello, lavet af store, saftige og håndplukkede citroner.

 

Det centrale torv nedenfor The Cathedral St. Andrew, bygget i1266.

 

Udsigt over Salernobugten fra Ravello, hvortil mange kunstnere, f.eks. P.S. Krøyer og Wagner, samt D.H. Lawrence boede i perioder.

 

Endnu en betagende udsigt over bugten

 

Capri har selv i romertiden tiltrukket turister: bl.a. kejser Augustus. Og blev i 1800-tallet genopdaget af H.C.Andersen. I 1900-tallet kom mange berømtheder for at være væk fra dagligdagen, og selv nu er der yderst eksklusive butikker og hoteller for kendisser.

 

Efter en tur med stolelift er jeg på øverste punkt af Capri, 589m oh.

 

Den svenske læge og forfatter, Axel Munthe (1857-1949) byggede en fantastisk villa med en ligeså fantastisk have. Han var specialist i kvindesygdomme, og havde mange celebre kunder i Paris og Rom. Og han var livlæge for den svenske kong Gustav 5's dronning Victoria. Forholdet var så nært, at Axel Munthe på sine gamle dage boede på slottet i Stockholm. Ejendommen på Capri blev testamenteret til den svenske stat.

Aftenens menu i Sorrento på ristorante L'Abatesorren.

 

Knapt 100 km mod syd for Sorrento ligger Paestum med en økologisk mozzarellaproducent Vannulo. Indiske vandbøfler nyder tilværelsen mens de giver mælk til mozzarellaproduktionen mm.,

 

I Vannulo er hele bedriften automatiseret, og de 300 bøfler går selv til malkemaskinen, når de føler trang.

 

Under besøget fik vi en spændende frokost. Starter med små ruller med spinat og mozzarella. Derefter 4 slags oste med den bløde ricotta som den bedste. Desuden yoghurt, is og mælkeskum på en kop cappucino.

 

Den lille skare, der tog oplevelsen i Vannelo inden vi fortsatte til de græske templer.

 

3 græske templer er bevaret i Paestum. De er bygget af kalksten, og har derfor ikke været helt så modstandsdygtige som Akropolis, bygget af marmor.

 

Det kræver godt benarbejde at kigge nærmere på dette tempel.

 

På museet i Paestum er bevaret mange udgravede fund. Her et samlesæt til en stenkiste, hvor indersiden er dekoreret med oplevelser fra den afdødes liv.

 

En af de store gader i den romerske by Pompeji, der i år 79 blev begravet af 10m aske og pimpsten, da den nærliggende vulkan Vesuv gik i udbrud.

 

Fodgængerovergang i hovedgaden.

 

Én af de mange brønde i Pompeji.

 

Romerne var meget driftige. Her et gadekøkken.

 

Fra kvindernes badeanstalt. Slaver fyrede op udenfor, så der kom varme ud fra huller i dobbeltvæggene.

 

Ikke alle indbyggere eller dyr nåede at flygte. Så arkæologer har kunnet udfylde hulrum med gips. Her har en stakkels hund endt sin sidste dag.

 

Tja, personen beder nok sin sidste bøn.

 

Et barn levede til år 79.

 

Meget følelsesfuldt at kunne se disse gipsafstøbninger af triste skæbner.

 

Og så det allermest ærgerlige: Opstigning på Vesuv og det at stå på kraterkanten lod sig ikke gøre denne dag. Kraftigt uvejr om natten fik myndighederne til at lukke adgangen. Vandrestien var simpelthen skyllet væk. ØV!

 

Gammel lava fra et af Vesuvs tidligere udbrud.

 

Udsigt over Napoli, hvortil vi skal i morgen.

 

Der blev tid til at gå på bar, når nu Vesuv var lukket. Druerne smagte ikke nær så godt, som Fruens egne hjemme i Vejle.

 

Restaurant O'Parruchiano la Favorita, hvor rejsebureauet bød på middag med vine. Stedet er indrettet i en tidligere citronlund.

 

Napoli er en fantastisk by med maleriske kvarterer og gader. Her den lidt mere turistede spanske del.

 

Undervejs besøges Grand Caffe' Gambrinus, hvor der indtages en legendarisk espresso i brandvarme kopper.

 

Grand Caffe' Gambrinus hører til en særlig kategori når det angår italiensk espresso.

 

Så har grønthandleren været på marked, og i de smalle gyder er det kun scootere, der kan komme frem.

 

Pizzeria Dekumani i Napolis historiske centrum. Napolis autentiske pizza Marinada serveres med et iskoldt glas øl. Ups: fotografen fik CocaCola!

 

Pizza Marinada er så tynd, at den kan rulles - som napolitanere gør!.

 

Maradona "lever" endnu og Ronaldo er også kommet til Italien.

 

Ét af de fattigere kvarterer i Napoli. Men ikke allerfattigst, for der gik rejselederen slet ikke ind med os.

 

Ristorante Tasso i Sorrento, hvor rejsebureauet bød på afskedsmiddag med vine.

 

Lige neden for vores hotel ligger denne engelske pub, Piccadelly, hvor vi kunne starte byturen med en campari, eller slutte af med en pint eller gin+tonic med andre gæster.

 

Et sidste kig på Vesuv under hjemturen fra Sorrento til lufthavnen i Napoli.

 

I lufthavnen i Napoli sidder vi ved et interaktivt bord, hvor mad og drikke kan bestilles - og betales - online. + underholdning med nyheder, spil og sociale medier. Jow da!

 

Arrivederci Italia.

Mandelas SydAfrika feb. 2018

Rundrejse i februar 2018, hvor Suzanne fyldte 70.

Efter 36 timers rejse just ankommet til Safari-campen Mantobeni i det nordøstlige Sydafrika ved Krugerpark.

 

Første safaritur i Manyaleti Game Reserve starter tidlig morgen efter en spændende nat i safariteltet. Mon denne hyæne gider flytte sig?

 

Vores rangere kommunikerede med radio, så de kunne hjælpe hinanden.

 

Godt klædt på aht. lidt kølig morgen og evt. moskitos. Der ses en hyæne i det fjerne.

 

Safarien topper med "The big five" - men hertil hører giraffer ikke.

 

Hjemme igen til afslapning inden ny aftensafari. 35 grader.

 

Den sjældneste af "The big five" leoparden, så vi straks på aftensafarien, og den var mæt efter et impala-antilope måltid.

 

Og efter lidt kørsel dukkede endnu en "Five" op: Bøfler. De var heldigvis bare nysgerrige.

Noget senere på aftensafarien lykkedes det af fange endnu en "big five", næsehornet. Det var heldigvis træt efter en lang vandring.

 

Personalet på Mantobenicampen havde virkelig lagt sig i selen til dette aftenmåltid, ja fest med grill og dans.

 

  1. dagens safari bød på den fjerde af "big five" elefanten, som ellers var svær at finde. Men en dygtig ranger kørte gennem krat og grøfter - og så lykkedes det.

 

Elefanten var mere interesseret i at spise små frugter end at nærme sig os.

 

Helt tæt på den 5. af "The big five" løverne. Men de havde for nyligt nedlagt en bøffel, så vi gik fri.

 

Mange andre vilde - og farlige - dyr lykkedes det at se. Her en gepard. Men den var vist ikke sulten, så den luskede lidt væk.

 

Vores rangere tog udflugterne i Bush'en meget alvorligt. Og det gjorde os trygge.

 

Lige uden for vores camp var et vandhul, hvor mange dyr kom, her zebraerne.

 

  1. februar fyldte Suzanne 70, så der var flag og gaver hjemmefra. Om aftenen stor fødselsdagsfest (se Suzannes FBside)

 

I området ved campen kom dyrene tæt på. Og denne bavian var bare én fra en fræk flok, der huserede nogle telte.

 

Sådan!!

 

Turen fortsatte på 4. dagen til Zebra Bush Lodge ved Pretoria. Forplejningen var god og spændende, tilberedt over bål.

 

Her boede vi i Lodgen.

 

Udflugt til Johannesburg med besøg i Soweto. Et skrækkeligt syn.

 

De sortes frihedsplads i Soweto, hvor de stod i lange køer for at stemme på Nelson Manda og hans parti ANC.

 

Nelson Mandelas hus i Soweto, efter han var frigivet fra fængslet på Robben Island ved Cape Town.

 

Overalt i de mere velstående områder i Johannesburg forskanser beboerne sig med elektriske hegn.

 

I Pretoria står den 7m høje statue af Nelson Mandela med parlamentet i baggrunden.

 

En herlig, engageret og dygtig kok i Zebra Bush Lodge udenfor Pretoria.

 

Ind imellem fandt Suzanne fødselsdagslykønskninger på mobilen.

 

Så er vi rejst sydpå til Port Elisabeth ved det Indiske Ocean. Nu er her ikke længere drønvarmt

 

Udfordringerne var store i dette smukke kystlandskab.

 

På 7. dagen bor vi i Plettenberg Bay, hvor vi sejler på en flod ind i landet mellem dybe kløfter og regnskov med lianer.

 

Sådan!!

 

Ved Plettenberg Bay kunne man få en dukkert i det lune Indiske Ocean. Men nu brændte solen igen, og en bleg nordbo skulle ikke nyde noget.

 

Indkvarteringen på Whalesong Hotel i Plettenberg var lækker med udsigt til Indiske Ocean.

 

  1. dag undervejs til Cape Town ses den ene smukke kystlinie after den anden.

 

Undervejs går vi også ned i nogle meget imponerende drypstenshuler, hvor stalaktitterne kigger ned fra loftet.

 

Imponerende skue. Og nogle steder stikker stalakmitterne op fra gulvet.

 

Vores lokalguide, Glenn, fulgte os hele vejen - og var meget glad for fødselaren.

 

Sydafrika er også kendt for strudsefarme med "produktion" af udmærket strudsekød,

 

En pudsighed er det, at et strudseæg er så stærkt, at det kan bære en velvoksen mand på 90kg.

 

Undervejs til Cape Town blev vi indkvarteret i Montagu på et engelsk hotel, der stod som da det blev bygget i 1920. Ganske interessant.

 

Udsigten fra værelset er meget malerisk.

 

Inden Montagu forlades besøger vi det ældste hus i byen, indrettet som museum fra de første kolonister.

 

Så nærmer vi os Cape Town, hvor der i udkanten lever mange sorte på eksistensminimum.

 

En vingård, Ashton, bød på smagning af 5 vine. Ingen faldt i vores smag. Men opfordringen skyldes den generelle vandmangel i Cape Town pga. manglende nedbør.

 

Flot arrangeret med chokolader, der skulle indtages sammen med vinen. Det faldt dog ikke i vores smag.

 

Besøg på vingården Van Louveren. Men de havde ikke vine, der sagde "spar 2" til vores ganer.

 

  1. sidste dag i Cape Town var vores egen. Så vi tog ud til Robben Island. Undervejs opdagede vi en hval, der virkelig gjorde sig stor.

 

Fængselsøen Robben Island var interneringslejr for politiske sorte under apartheidstyret. Den mest kendte fange er Nelson Mandela, den senere præsident I Sydafrika.

 

Guiden sad fængslet fra 1984 og kunne nu fortælle om alle de uhyrligheder, de hvide udsatte fangerne for.

 

Her sad Nelson Mandela i 27 år inden frigivelse til husarrest i Johannesburg.

 

Hotellet i Cape Town, Cullinan, var det rene luksus. Her er poolen med barområde. Hele 3 dage i sus og dus.

 

Næstsidste dag var vi på sejltur til pelssælerne på Duiker Island.

 

Tja... her spejdes efter svævebanen til Table Mountain sammen med Tourleder Dorte .

 

Ved Cape of Good Hope er der en tandhjulsbane op til toppen, hvor der også er vejvisere til forskellige storbyer.

 

Sidste punkt på denne heldagsudflugt er et besøg hos de afrikanske pingviner ved Boulders Beach.

 

Boulders Beach er meget eksotisk. I baggrunden 30km i lige linje til Afrikas absolutte sydligste punkt, Cap Agulhas. Ad landevejen 200km, så der kom vi ikke.

 

Sidste dag og timer kørte vi med taxi og svævebane op på det karakteristiske Table Mountain i en højde af 1067m. Fantastisk udsigt.

 

Sådan!!

 

En 26 timers rejse hjem med mellemlanding i London med en flot sunrise.

 

I CPH var der lige tid til en "hotter" inden sidste stræk hjem til Vejle.

Det klassiske Grækenland sept. 2017

En historisk rejse i de græske guder og heltes fodspor: byer med paladser, kirker og klostre, templer og teatre, samt olympiske stadions.

Alt sammen på det græske fastland.

En strabadserende tur for hovede og ben.

Ventetid i CPH 14. sept.

 

Rejseholdet ved Termopylæ 20. sept.

 

På vej op til Akropolis holdes pause i skyggen af Oliventræer. Temperaturen havde sneget sig op over 30 grader. 15. sept.

 

Temperaturen er lige i overkanten 15. sept-

 

Ved indgangen til plateauet med Partheontemplet. 15. sept.

 

Ligner en gletsjer, men klipperne er slidt af de mange besøgende! 15. sept.

 

Akropolis 15. sept.

 

Guide Nico og Rejseleder Kenneth i godt selskab foran Athenes oliventræ. 15. sept.

 

Athen set fra Akropolis 15. sept

 

Jeg var der 15. sept.

 

Det nye Akropolis museum 15. sept.

 

Det nye Akropolismuseum 15. sept.

 

Græsk frokost 15. sept.

 

Græsk frokost med det hele 15. sept.

 

Olympisk Stadion fra oldtiden, endnu brugt ved OL i Athen 2004. 15. sept.

 

Korinthkanalen, der deler Peloponnes fra det egentlige fastland. 16. sept.

 

Jeg var der 16. sept.

 

Epidaurusteatret fra 500 år fvt. 16. sept.

 

Nafplio 16. sept.

 

Nafplio 16. sept.

 

Kvik lunch i Nafplio 16. sept.

 

Inden udforskningen af Mykene 16. sept.

 

Indgangen - Løveporten til Mykene 16. sept

 

Hotellet i Tolo 16. sept.

 

Udsigten fra hotellet i Tolo med solopgang. 17. sept.

 

Mistra, en byzantinsk by fra 1200-tallet. 17. sept.

 

Mistra 17. sept.

 

Deroppe ligger Mistra, 17. sept.

 

I Nonneklostret på Mistra 17. sept.

 

Store bygningsværker på Mistra fra 1200-tallet. 17. sept.

 

Frokost efter besøg på Mistra 17. sept.

 

Græsk salat og lokal øl 17. sept.

 

Aftenspisning på udendørs terrasse på hotel Olympia 17. sept.

 

Olympia, lige her tændes den olympiske fakkel hvert 4. år, 18. sept.

 

Porten ind til det klassiske olympiske stadion. 18. sept.

 

Stadion i Olympia, 18. sept.

 

Olympia 18. sept.

 

Olympia 18. sept.

 

Opgangen til templet for den største gud, Zeus. Olympia 18. sept.

 

Arkæologerne "gider ikke" restaurere Olympia, for der er jordskælv ca. hvert 15. år. 18. sept.

 

Frokost efter besøg på Stadion 18. sept.

 

Peloponnes-salat 18. sept.

 

Kaffepause i Nafpaktos 18. sept.

 

Delfi 18. sept.

 

Amfiteatret i Delfi. 19. sept.

 

Stadion i Delfi 19. sept.

 

Museet i Delfi. Broncefigur "Vognstyreren" 19. sept.

 

Museet i Delfi, Tvillingerne, 19.sept.

 

Frokost i Delfi 19. sept.

 

Frokost i Delfi 19. sept.

 

Grillede rejer 19. sept.

 

Hotellet i Kalampaka langt mod nord med de utrolige kalkbjerge. 20.sept.

 

Meteora ("hængende på himlen") klosterkompleks fra Middelalderen. 20. sept.

 

Kvinderne måtte ikke vise ben i klostrene på Meteora. 20. sept

 

Udsigt over klostrene med den frugtbare dal i baggrunden. 20. sept.

 

Klostret her er brugt i James Bond filmen "For Your Eyes Only" 20. sept.

 

Hejseværket op til klostret 20. sept.

 

Klosterkirken i sin overdådighed 20. sept.

 

Udsigt over Kalampaka fra kloster i Meteora 20. sept.

 

Hævet havbund med kalkstensformationer. Hulerne brugt af de tidligste munke Middelalderen. 20. sept.

 

Græsk lagkage er voldsom godt smagende, og kaffen er god. 20. sept.

 

Udsigt til Akropoliis fra hotellet, 21. sept.

 

Pause i CPH inden sidste tur til Billund, 21. sept.

 

Turen var som en Odyssé 

Argentina feb.-mar. 2016 - Os2

Lige en smagsprøve på vores unike rejse 24. feb. til 12. marts.

Buenos Aires - Den danske Pampa - Mendoza - Buenos Aires - 

og undervejs fejrede N-H sin 70 års fødselsdag.

Just ankommet til Buenos Aires uden tøjskift. Midt på verdens bredeste gade med Evita i baggrunden

 

Hotel Castellar, blot 50m fra centrum af Buenos Aires

 

Club Atlético Boca Juniors, Buenos Aires, den mest succesfulde klub i Argentina (Maradona - Messi)

 

Verdens bedste fodboldspiller - men hvor er bolden?

 

Den livlige bydel La Boca i Buenos Aires

 

Den sensuelle Tango og pave Frans' velsignelse i La Boca

 

Argentinsk frokost i La Boca. Menu:

 

Den tidligere (gamle) havn Puerto Madero med eksklusive boliger og restauranter

 

Denne skulptur, Floralis Genérica fra 2002 på Plaza de Las Naciones Unidas i bydelen Recoleta, er den første bevægelige skulptur i Argentina. Blomsten åbner sig ved solopgang og foldes sammen ved solnedgang.

 

Den danske kirke i Tandil ude på Pampa'en med den danske præst Martin Olesen

 

Udsigt over Tandil fra de eneste højder ude på den ellers flade Pampa

 

Frokost på Epoca de Qesos i Tandil. Der skænkes vino tinto fra pingvinkanden. Menu: Tandilera, som er et fælles pølse-oste-bord mm. Uhm...

 

Hans Fugl fra Lolland var den første immigrant på Den Danske Pampa i 1858. Senere fulgte 13.000 danskere.

 

Kalle Kølle, 3. generations indvandrer, viste vej til Farmen i La Dulce, hvor lærer Dyhr underviste i 1931

 

Udenfor menighedshuset i Necochea

 

Viceinspektøren fremviste Den Danske Skole i Necochea

 

Udblik over Atlanterhavet i Necochea

 

Mindesten for danskerne på Den Danske Pampa

 

Besøg hos Birthe og Erik, 3. generations indvandrere i Tres Arroyos

 

Afgang med natbus fra Bahia Blanca til Mendoza - en tur på 1200km og 16 timer

 

Besøg på Bodega (vingård) udenfor Mendoza

 

Jow, vi smagte på adskillige Malbec-vine. Ikke hver gang blev den gode vin spyttet ud!!

 

Også vinindustri findes i Mendoza (Bodega Norton) - og vinen smagte bare så godt - og blev ikke spyttet ud!!

 

Under en spadseretur i Argentinas flotteste park, San Martin, kan der godt skylles vand ned

 

Argentinas befrier San Martin findes overalt på monumenter. Her det største i parken i Mendoza

 

Gourmetmiddag d. 10 marts sammen med vores dansk-argentinske guide Gonzalo. Menu:

 

Well, det var rygtedes, at én af os fyldte 70: musik og sang og kage (budding med karamelsovs)

 

Så er vi klar til nattens argentinske tango d. 10. marts

 


Argentina - danskere på Pampaen feb.-mar. 2016

Fra året 1844, hvor Hans Fugl grundlagde den første danskerkoloni i Tandil, til o. 1. verdenskrig, immigrerede ca. 16.000 danskere til det totalt flade landbrugsområde. Én af disse var Suzannes Farfar.

Tandil ligger ca 350km syd for Buenos Aires, og er det eneste sted på Pampaen, hvor der er lidt højder.
Vores personlige rejseleder, Ricardo, kørte os - og fortalte undervejs på perfekt dansk

 

Den danske kirke er bygget i 1877, og er den ældste af de danske kirker i Argentina.

 

Alteret i kirken, som betjenes af spanskuddannede, men sansktalende Martin Olesen. Der synges altid en salme på dansk.

 

Kirkerummet med præstegalleriet nede i højre side.
Kirkeskibet er en model af skoleskibet "Georg Stage"

 

I kirkens have står en buste af Hans (Juan) Fugl, grundlægger af kolonien

 

Den danske kirkegård i Tandil med masser af danske immigranter

 

Hans Fugl troner stolt og bestemt med udsyn over Tandil.
I nederste hjørne ses vores rejseleder Ricardo, 3.G-immigrant

 

Vi kigger langt ud over landskabet, hvor der er en opdæmmet sø, der gav vand til møllevirksomhed

 

På vej over den endeløse Pampa gør Ricardo holdt - og finder kniven frem

 

Jow, det var rygtedes, at Suzanne elsker solsikker!!

 

Så er vi i den mindre by La Dulce (den skønne)
Her bor Ricardo med sin frue Judith i et byhus efter at have boet på og drevet sin farfars/fars farm

 

Den danske kirke, som er et godt samlingspunkt for de danske immigranter

 

Den danske kirke har et alter, malet at en dansk kunstnerinde, og alterbordet er designet af Dronning Margrethe og lavet af træ fra DK

 

Her er så Ricardo og Judith udenfor deres hoveddør

 

På besøg i den kulturelle del af La Dulce. Et ganske godt børnebibliotek

 

Til de skoler, der ligger langt ude på Pampaen, har biblioteket samlet børnelitteratur i små kufferter, der så kan lånes

 

Peder Jespersen er Ricardos Morfar. Som det kan læses er familien indvandret fra Videbæk i Jylland 1886. Farmen er fra 1916 og børnene nævnes: læg mærke til Ingeborg (Ricardos Moster)

 

Indgang og port til familiens nuværende domicil i La Dulce

 

Ricardo har fundet et maleri frem af farmen, som hans morfar grundlagde

 

Her er så farmen, hvor Suzannes Farfar var huslærer o. 1931

 

En dejlig frokost hos Judith: ovnstegte okseribben, nyplukkede majs-kartoffelsalat og typisk isdessert med "Dulce de Leche", (karamel) som indgår i enhver dessert i Argentina

 

Ricardo og Judiths lyse stue

 

På vej ud til Ricardos Morfars farm. Nestor Kølle (3G-indvandrer) viste vej over den ellers ufremkommelige Pampa. Vi kørte i en VW Suran uden 4-hjulstræk!

 

Her er så farmen, hvor Suzannes Farfar var ansat o. 1931 til at undervise børnene.
I dag er den forladt, men indretningen kan godt ses

 

Ja, vi var virkelig ude på "Lars tyndskids mark" men Nestor kendte vejen (der altså ikke var der)

 

Kirkegården i La Dulce med rigtig mange begravede danskere

 

Mange gamle gravstene var bevaret, men navne kunne ikke læses

 

Så er vi på Ricardos Farm, som hans Farfar grundlagde. Den har ikke været i drift i 15 år, og markerne er udlejet.
Men næste generation er i gang med at flyytte ind og renovere

 

Denne autocamper har en lang historie. Ricardo har kørt rundt i den med danske venner. I dag er den midlertidigt hjem for Ricardos nygifte datter og svigersøn under renoveringen af farmen

 

The Danish connection fornægter sig ikke!

 

Det ses tydeligt, at Farmen står i oprindelig stand

 

Én af de bedre bygninger, hvor det unge brudepar vil starte en ny tilværelse

 

Omgivelserne er fantastisk smukke - ja, maleriske

 

Den danske kirke i Necochea, som er en stor havneby ude ved Atlanterhavet

 

I kirken hænger en model af skoleskibet "Danmark"

 

Den danske skole i Necochea. Der undervises udelukkende på spansk, men en del af eleverne gav udtryk for, at de havde danske rødder

 

Sammenholdet Argentina-Danmark ses tydeligt, her i sportshallen

 

Skolens vægrelief taler sit eget sprog: find Danmark (og fotografen)

 

På kirkegården i Necochea med en stor dansk afdeling.
Kvinden, som har opsyn med kirkegården, bor "ikke alene" men sammen med de døde og gadehundene - som hun sagde

 

Egentlig en pænt vedligeholdt kirkegård - efter Argentinske forhold

 

Dansk-Hollandsk plejehjem i Necochea.
Gitre for vinduerne er for at forhindre indbrud. Ikke for at beboerne skal bryde ud.

 

Danske 3G-efterkommere inviterede gerne indenfor i deres lejlighed.
Her Kalle, som fremviste masser af fotos fra sin tid som sportsmand, og som stadig gætter danske kryds-og-tværs

 

Ella er en frisk dame: da hun hørte, vi skulle til vinområdet i Mendoza, sagde hun: "pas nu på vinen - men det smager så godt"

 

Ganske gode forhold på plejehjemmet - men der skulle også betales

 

Besigtigelse af Mate-krukker med efterfølgende køb.
Brugen af Mate er et socialt fællesskab, hvor det udhulede græskar med te går rundt med sugerør

 

Brugskunstforretningen langt ude fra Tres Arroyos, den sydligste og sidste af danskerbyerne, vi besøgte

 

På vej til den danske skole i Cascellares 50km syd for Tres Arroyos. Eucalyptustræer giver det blå skær.

 

Den danske skole i Cascellares, 16km ud af en jordvej.
Skolen er knap 100 år gammel, og det kniber med vedlgeholdelse

 

Birthe, svigerinde til Ricardo er pensioneret lærer, men er stadig primusmotor for at holde skolen i gang

 

Skolens danske bibliotek. Men ingen af eleverne kan længere læse dansk. Så det ender som museum

 

Få dage efter vi var på besøg, skulle skolen starte skoleåret

 

Lidt længere ude på Pampaen (5km til nærmeste nabo) driver Birthe og hendes mand Erik Farmen, som de har overtaget fra Eriks mor og afdøde far.
I huset bor moderen Ingeborg (Ricardos Moster)

 

Moster Ingeborg, 92 år, kunne huske Suzannes Farfar, da han i 1931 var huslærer på hendes forældres Farm. Hun var glad for ham, og meget glad for vores besøg.
Ingeborg talte flydende dansk - og læg mærke til ugebladet

 

Birthe og Eriks farm, hvor 3 af deres 4 voksne børn også boede og deltog i driften

 

Frokost hos Birthe og Erik

 

Til ethvert frokostbord hører de indbagte empanados med forskelligt fyld (oksekød, skinke, ost).
Frokosten sluttede med meloner af egen avl.

 

Et kig ind i Birthe og Eriks stue

 

Deres grovkøkken med de nyhøstede meloner

 

Argentina - Mendoza

Byen ligger smukt, øst for foden af Andesbjergene. Området er den førende region for fremstilling af argentinske kvalitetsvine, især druen Malbec.

Området er helt ideelt til vindyrkning, da den kølige luft strømmer ned over markerne om natten og de gamle vandingskanaler fra Inkaernes tid forsyner den dag i dag i udstrakt grad regionen med vand.

Klimaet er typisk fastlandsklima med varme somre og kølige vintre.

Da Ricardo havde afleveret os på busstationen i Bahia Blanca, kørte vi i 16 timer over til Mendoza.
En virkelig fin tur på 1. klasse.

 

Plaza de Indenpencia i hjertet af Mendoza er et livligt sted og lå blot 300m fra vores hotel

 

Gågaden med udløb fra Plaza de Indenpencia.
At Mendoza er en vinby, fornægter sig ikke!!

 

Udsigten fra vores hotellejlighed (ja) kl. 07:30

 

Dagens vintour startede på Bodega Dolium, et mindre vinery, etableret i 1979.

 

Dolium er en eksklusiv vin, der ikke eksporteres til Danmark.
Men vi købte da en Grand Reserva 2000 med hjem (900pesos)

 

Den bedste kvalitet er tappet lige ned i flasken. Den næstbedste ligger 6 mdr. i tanke med egestave, og den mere ordinære ligger 2 år i egefade.

 

"Vinbonden" Ricardo viste rundt og havde god tid, selv om der var travlt lige midt i høsttiden

 

  1. smagning var Eco-Estate og en alm. Dolium
    2. smagning var Grand Eco-Estate og Dolium Reserva
    3. smagning Reserva Eco-Estate og Reserva Dolium
    4. smagning var Reserva Eco-Estate 2013 og Dolium Grand Reserva årg. 2000
    Vi arbejdede os igennem fra den enkle til den mest sammensatte.
    Vi lærte, at efter hver mundfuld, skulle der spyttes ud.
    Men det blev "glemt" ind imellem!

 

Malbecdruerne er klar til høst

 

Well, druen Cabernet Sauvignon anvendes også, men er ikke så fyldig som Malbec

 

Næste Bodegabesøg var på Norton, etableret i 1895.
Og ja, lige den dag regnede det lidt

 

Flot modtagelse med champagne, inden vi blev delt i grupper á 4 personer.

 

Norton er en fabrik, der producerer o. 35 mill. liter vin. Og de eksporteret til Danmark.

 

Den bedre Reservakvalitet lagres i egefade.

 

Et kig ind i den ældste del af vinkælderen.

 

  1. glas var en vin til 70pesos (30kr)
    2. glas var til 100pesos
    3. glas til 120 pesos
    4. glas som på fotoet til 200 pesos.
    De smagte alle ganske godt
    - og der blev ikke forlangt, at der skulle spyttes ud!

 

Den 3. Bodega, vi besøgte på touren, var Nieto Senetiner, etableret i 1888.

 

Dette Vinery eksporterer til Danmark, bl.a. Bilka

 

Også her lagres i franske egefade

 

Vinmarkerne inspiceres, og det ses tydeligt, at usædvanlig megen nedbør i høstsæsonen har vasket de vigtige mikroorganismer af druerne

 

Og der blev smagt lystigt i et hurtigt tempo!

 

Til Gourmetmiddagen her på Nieto Senetiner blev der disket op med de bedre vine

 

Efter sådan en vintour kan en "Morfar" gøre godt!

 

Indgangen til Argentinas største og smukkeste park, San Martin.
Fuglen er en Kondor, Andesbjergenes hersker.

 

Vi nød den dejlige sol og pergulaerne

 

En kunstig sø, der bruges til regattaer. Museo Ciencias Naturales er et naturhistorisk museum.

 

På Park San Martin's højeste punkt står dette monument, tilegnet den argentinske frihedshelt San Martin (1778-1850) der sikrede Argentina uafhængighed fra de spanske kolonister

 

Udsigt over Mendoza mod Andesbjergene

 

Den internationale kvindedag, 9. marts, blev markeret med kvindeskulpturer

 

Fra en kunstner med fantasi og vision

 

Om aftenen optræden af folkloristisk art

 

Fakkeltog, taler, musik og demonstrationer

 

Udsigt fra vores hotellejlighed

 

Ja - ja, vi var turister "på egne ben"

 

Ét af de mere imposante views under turistturen

 

Om aftenen retur med Aerolineas Argentinas til Buenos Aires. Blot 1½ time med ankomst kl. 00:00 d. 10. marts!!

 


Argentina - Buenos Aires feb.-mar. 2016

Nogle smagsprøver på oplevelser og stemninger blandt 13 mill. indbyggere.

Vi var i Buenos Aires i 2 omgange, og 2. gang fejrede N-H sin 70 års fødselsdag.