Jordan og Israel okt. 2019
Rundrejse fra Amman over Petra til Aqaba, Jordan.
Videre til Israel over Eilat til Kibbutz ved Det Døde Hav.
Derefter til Bethlehem og nordpå til Tiberias.
Vestover til Haifa, og til slut i Tel Aviv.
Undervejs kunne vi fejre GULD.
Ventetid i CPH med tid til morgenmad. Møde kl. 05!! med afgang til Amman over Wien kl. 07.
CPH efter en køretur i tåge fra Vejle.
Første udflugt er til borgen Ajlun fra 1185 i 1200m's højde nord for Amman. Perfekt beliggenhed i kampen mod korsfarerne.
Ajlun er faktisk ikke så stor en borg. Som kommunikation brugte araberne brevduer.
Dejligt at hvile benene efter de mange stentrapper på borgen.
Undervejs ned fra den højtliggende borg besøges et presseri, hvor friskplukkede oliven bliver til olie. Lageret ligger i genbrugssække, hvori der har været kaffe, ris fra hele verden.
Fabrikshallen, hvori der var en infernalsk larm.`
Jerash er et imponerende eksempel på en græsk-romersk storby.
PS. Find Suzanne!!
Altid et amfiteater i en romersk by. Men nutidens sækkepibe/tromme gjorde oplevelsen lidt bizar.
Citadelhøjen ved Amman har bygningsværker både fra romersk, byzantinsk og islamisk tid.
Syd for Amman ligger Madaba med mange byzantinske mosaikker. Her ses det store kort over datidens Jordan.
Undervejs sydpå besøges "Tree of Life", et mosaikværksted, hvor handicappede laver de smukkeste mosaikker.
Shobekborgen, bygget i 1115, ligger i 900m's højde med en formidabel udsigt over jordandalen. Er den første borg, korsfarerne byggede til beskyttelse af Jerusalem og karavanevejen.
Shobek har mange maleriske motiver, hvor byggestilen kan studeres.
Ankommet til vores hotel i byen Wadi Musa, et stenkast fra Petra, undres over dette mærke i loftet: i pilens retning ligger Mekka.
Indgangen (Siq'en) til rejsens største oplevelse: oldtidsbyen PETRA.
Kombardo med os!!
Undervejs i Siq'en ses vandledninger, huler OG dette sted, hvor forelskede par kan ønske sig gift!! Jow da.
Den første strækning ned gennem Siq'en er på en 800m grusvej.
Derefter 1200m gennem en smal klippeslugt, hvor naturens under kan studeres.
Så nærmer vi os højdepunktet, og må ind imellem give plads til æsler, heste og vogne.
Endelig anes byen med dens mange templer og grave
For 2500 år siden slog et nomadisk folk, Nabatæerne, sig ned her i Petra. Karavanevejen fra Indien og Kina og Arabien gik her igennem, og folket blev meget rige. Men romernes søhandel gjorde Petra overflødig, og gik i glemmebogen indtil 1812, hvor Petra blev genfundet.
Vi ER her.
Petra er kæmpestort og indeholder 800 monumenter og grave, samt amfiteater.
I udkanten af Petra ligner landskabet en gold ørken, hvad det også er!!
Den lange tilbagetur op gennem den flere km lange Siq er drøj og udfordrende. Så godt muligheden for en hestevogn er til stede.
Nogle få km fra Petra ligger "Lille Petra", oprindeligt beboelsesby. Men blev for lille.
Lille Petra: en ung bedstemor ved en krydderurtehave.
En gammel bedstemor ved sin krydderurtehave solgte lidt tingel-tangel.
Dagen, hvor vi fejrede GULD, startede med en hæsblæsende off-road tur i det fantastiske ørkenområde.
Jow da, der blev kørt til, op og ned af sandklitterne og ud over udtørrede søbunde.
I 1917 førte T.S.Lawrence af Arabien sin dromedarridende beduinhær ind i landet nede fra Aqaba, hvorefter fremmed herredømme i området var slut.
Se filmen "Lawrence of Arabia" fra 1962, som er optaget her. Bl.a. i denne hule opholdt Lawrence sig.
Det ene maleriske, naturskabte scenarie afløser det andet.
Ørkenturen sluttede i et beduintelt, hvor vi blev budt på deres stærke og søde te. Og så selvfølgelig lidt handel.
Ankommet til Jordans eneste havneby, Aqaba, ved Rødehavet, skulle vi spise dinner på Zamurd restaurant, hvor der var dækket op i det fri (28 grader).
3-retters menu med en noget ubestemmelig forret, taget individuelt fra små skåle (hummus?)
Hovedretten bestod af en blød fisk (sejlignende). Grøntsager og fritter var gode.
Desserten: tjah: en vanvittig sød, men lille kage.
I GULD-dagens anledning havde vi inviteret rejseselskabet på vin, så vi kunne feste og skåle. MEN i det muslimske Jordan kunne det ikke lade sig gøre. Så det blev en tam skåål i mangojuice, vand og 0,0% øl.
Vi tager revanche i Israel.
Efter at have passeret den stærkt bevogtede grænse ind til Israel i Eilat ved Rødehavet, gjorde vi holdt ved Vidor agriculturecenter. Her gives indblik i, hvordan avanceret teknologi giver mulighed for at dyrke jorden i den golde Negevørken.
Vidor agriculture fremstiller bl.a. pyntegræskar.
Rigtig mange forskellige grøntsager dyrkes i de store drivhuse med kunstvanding.
Uden mad og drikke dur helten ikke.
Inden opstigningen til den mest fantastiske borg Masada, bygget af kong Herodes ude midt i ørkenen, indtages fornuftig føde.
Masada indeholdt alt, hvad der var brug for af paladser og badehuse - og endog en formidabel udsigt til Det døde Hav.
Borgen blev forladt efter Herodes død, og herefter flygtede 960 jødiske oprørere i Jerusalem til Masada. Men romerne ville fjerne disse og indtog fæstningen. Men da havde de jødiske oprørere begået kollektivt selvmord. De ville ikke være romernes slaver.
Kalia kibbutz er en grøn oase midt i ørkenen.
I alt bor der 4000 personer, der lever af landbrug, kvægdrift og turisme.
En del af de tidligere små boliger til "kibbutzere" er nu overnatningssted for turister. Hver bolig er ikke meget større end en campingvogn, men med alle faciliteter.
En børnehave i Kibbutzen Kalia.
Der er ingen børn i dag lørdag pga. Sabbatten.
I dette område blev Dødehavsrullerne, 800 skriftruller med bibelske tekster, fundet i 1945.
På et lille museum ses kopier af de forsejlede lerkrukker med skriftrullerne
Badning i Det døde Hav (verdens lavest beliggende sted på 400m under havoverflade) er meget specielt: man kan ikke synke i det 33% salte vand. Men svømning duer ikke: vandet svier voldsomt i øjne og evt. sår.
Mudder indeholdende mineraler vil være helbredende for hudlidelser. Men vi følte os godt tilpas uden.
Ankomst til Bethlehem beliggende på Vestbredden = Palæstina. Men det er israelerne, der holder palæstinænserne i et jerngreb.
Blot et par km fra hotellet ses muren af anselig højde og længde, der skal beskytte israelerne ovre på den anden side. Vi må ofte igennem checkpoints for at bevæge os fra Israel til Vestbredden og vise versa.
Bem. Trump!!
Jerusalem er præget af den kristne arv og de jødiske rødder, samt islam.
Her står vi på Oliebjerget og ser over en kirkegård mod Tempelpladsen med den gyldne kuppel.
Nedenfor Oliebjerget ligger Gethsemane have med de meget gamle oliventræer, som der stadig kan høstes fra.
Dette oliventræ i Gethsemane have siges at have været vidne til begivenhederne for 2000 år siden.
Via Dolorosa, hvor Jesus gik med korset mod Golgata.
Der passes godt på beboerne og turisterne.
Grædemuren er resterne af Kong Salomons tempel. Den er delt op i den mest hellige del for ortodokse jøder (og mænd).
Vi overværede konfirmationer, hvor drengene hentede Toraen inde i de hellige haller og gennemgik ritualer med sang og dans lige op ad adskillelsen til kvinderne, der så kunne stå og huje og kaste karameller.
De ortodokse jøder står og læser og beder hele dagen og får løn af staten.
Den Hellige gravkirke er bygget på Golgata og er det helligste sted for verdens kristne.
Stenen siges at være den, Jesus afsjælede legeme blev lagt på efter korsfæstelsen.
The Garden Tomb mener nogle kristne er det egentlige begravelsessted for Jesus.
Blev fundet i 1867, beliggende lidt uden for den indre del af Jerusalem.
Besøg på Wineyard Vinery, der serverede et glas, hvorefter vi gik ind i det nærtbeliggende salgssted.
Wineyard Vinery kendes på den i aftentimerne oplyste mølle.
Dagen startede med et par museumsbesøg med en model af Jerusalem på Jesus tid samt "Shrine of the Book", et museum med opbevaring og fremvisning af de originale Dødehavsruller (ikke fotos).
Jow da: vi kunne også tænke på Kernehuset!!
Yad Vashem er mindesmærket for Holocaust. Ingen foto i det meget store museum med jødernes gribende historie og skæbne under nazismen. Men dette monument siger vel nok.
Fødselskirken i Bethlehem.
Efter dette træskærerværksted åbnede der sig en stor butik med rigtig flotte træskærerarbejder.
Solopgang over Jerusalem set fra vores hotelværelse i Bethlehem.
Qasr al Yahud ved Jordanfloden formodes at være Jesus dåbssted.
Derfor kommer mange troende hertil og bliver "heldøbt" (i det mudrede vand!!).
Dåbsstedet i Jordanfloden. Men ingen fra rejseholdet kunne få sig til bare at dyppe fødderne i mudderet.
Ved bredden af Genesareth sø ligger et Benedektinerkloster, hvor der i gulvet er en mosaik, der symboliserer det under, hvor Jesus bespiste en menneskeskare i nød med 2 fisk og 4 brød.
Hvorfor Suzanne ser så glad ud? Hun har lige fået en halskæde i sølv.
En sejltur på Genesareth hører sig til. Og når Dannebrog går til tops ledsaget af vores nationalhymne, står vi alle op og synger med - så langt fra Danmark.
Dejlig sejltur, hvor frodigheden i det nordlige Israel kunne ses: dadler, olivenolie, tomater, bananer og avokado.
Bebudelseskirken er bygget over det sted, hvor man mener Ærkeenglen Gabriel fortalte Maria, at hun skulle føde Guds søn.
Udsigten fra Carmels bjerg ned over de Persiske haver og Bahai Templet.
Haifa er den vigtigste havneby i Israel. Det var her Exodus lagde til i 1947, og året efter udråbte Ben Gurion staten Israel.
Sikke nogle flotte blomster på toppen af Carmels Bjerg.
Cæsarea er en tidligere romersk havneby. Bygget kunstigt op på stranden. Herfra regerede Pontius Pilatus.I dag ses en hippodrome og et amfiteater.
Viktors Farmor holdt afskedsmiddag på denne restaurant i Jaffa, en forstad til Tel Aviv.
Forret med masser af forskellige salater og hummus samt brød.
Hovedret: Petersfisk med ris og citron, som nogle satte til livs.
Dessert: Den ultrasøde kage med en cappuccino.
Bauhaus-museet i Tel Aviv.
Tel Aviv kaldet også "Den hvide By" pga. de 4000 huse i denne byggestil, som tysk-jødiske arkitekter stod for. Nazismen tvang dem til Israel, hvor de opførte de mange minimalistiske boliger = funktionalitet mere end form.
Ben Gurion lufthavn ved Tel Aviv. Smukt og praktisk indrettet med et cirkulært center, hvorfra gatefingrene udstråler.
Ved køb af en pose halspastiller skulle der vises billet og pas!!!
Forårstur til Paris apr. - maj 2019
Vores første bustur, hvor vi bliver ført lige fra Vejle over Krefeld til Bruxelles og ophold i Paris.
Retur over Reims og igen Krefeld inden hjemme igen i Vejle.
28. april. Efter en del kørsel på den tyske autobahn indtages frokost i dejligt solskin.
28.-29. april overnattes på et ganske udmærket hotel i Ruhrdistriktet.
29. april 2019 gøres holdt i Bruxelles, hvor den kultiske statue af Manneken Pis besøges..
En specialitet er den belgiske vaffel.
Fra hotelværelset på Montmartre er der en flot udsigt til den ret nye kirke Sacre-Coeur, beliggende 129m over havet.
Den store Triumfbue for enden af Chams Elysee blev opført ml. 1806 og 1813 som et minde om Napoleons sejr over østrigerne ved Austerlitz i 1805.
På Champs Elysee ligger "Maison du Danemark" - Det danske Hus med restauranter, kunstudstillinger og kontorer.
På Paris' største plads, Concordepladsen står den 25m høje obelisk, udhugget under Ramses d. 2. i Egypten for 3.300 år siden.
Slottet Versailles, oprindeligt bygget i 1624 som et lille jagtslot til kong Ludvig d. 13. Men "Solkongen" Ludvig d. 14. ombyggede det til verdens største slot med 20.000 ansatte. Vanvittigt mange turister ville i dag besøge slottet.
Foran den enorme park på 24 ha. med fontæner, som bl.a. videnskabsmanden Ole Rømer konstruerede.
Efter besøget på Versailles gør det godt med en lille én.
Smukkere kan det ikke blive
På sejltur på Seinen kunne Notre Dame beskues fra sin ubrændte side.
Seinen er en vigtig transportvej.
Flot udsigt fra Champ-de-Mars, brugt til militærtræning før Den Franske Revolution i 1789, og opkaldt efter krigsguden Mars.
Det 320m høje Eiffeltårn er en fantastisk konstruktion fra 1889. Består af 12.000 dele, som holdes sammen med 2,5 mio nitter.
Disse el-løbehjul havde virkelig holdt deres indtog i Paris.
På den store demonstrationsdag holder vi os til det lokale på Montmartre. Her med udsigt til Moulin Rouge.
Sacre-Coeur er meget smukt beliggende med en formidabel udsigt over Paris.
Place du Tertre lige ved siden af Sacre-Coeur er et yndet sted for kunstnere.
Sikken en Planke med alt godt blev indtaget (næsten) på Place de Tertre.
Så kan det ikke blive meget bedre.
Gallerie Butte Montmartre, hvor Katrine arbejde for 22 år siden.
Med udsigt til folkemængden på MontMartre. Ligner et paparazzifoto
Hotellets tagetage, hvor der indtages et mellemmåltid
Sørgeligt at se Notre Dame efter branden.
Latinerkvarteret. Her i nr. 7 i Rue de la Harpe boede Katrine for 22 år siden.
En velsmagende croissant indtages efter noget gåen rundt i Latinerkvarteret.
Sainte Chapelle ligger lidt svært tilgængeligt inde i gården til Palace Justice nær Notre Dame. Et mesterværk i gotisk arkitektur og glasmalerier af samme karat som Notre Dame. Indviet i 1248.
Så er det set med. Der passes godt på parisere og turister.
Hjemturen går over Reims, hvor den fantastiske cathedral fra 1211 besøges.
Cathedralen i Reims har været kroningssted for franske konger indtil 1825.
Sidste stop på hjemturen er i Biergarten nær Neumünster. Her var hjemmelavet øl og håndmadder.
Mutti og Fatti fortalte om ølproduktionen.
Velsmagende rustikke håndmadder fra landet.
Efter et sådan besøg på Landbrauerei er det godt, man valgte en bustur med sikker kørsel hjem til Vejle.
Amalfikysten okt. 2018
Sorrento med udflugter til Capri, Amalfi, Paestum, Pompeji, Napoli.
Sorrento på NV-siden af Amalfihalvøen ud til Napolibugten, hvor vi boede på Grand Hotel Cesare Augusto.
Udsigten fra vores terrasse
Rådhuset i Sorrento.
Undervejs mod syd langs Salernobugten på verdens mest fantastiske kystvej. Udsigt over den eksklusive by Positano.
Hele kyststrækningen er på UNESCO's verdensarvliste. I middelalderen var Amalfi en betydningsfuld søfartsrepublik. Nutidens gader er labyrintiske og snævre, hvor turister fylder dem helt ud. En specialitet er citronlikøren Limoncello, lavet af store, saftige og håndplukkede citroner.
Det centrale torv nedenfor The Cathedral St. Andrew, bygget i1266.
Udsigt over Salernobugten fra Ravello, hvortil mange kunstnere, f.eks. P.S. Krøyer og Wagner, samt D.H. Lawrence boede i perioder.
Endnu en betagende udsigt over bugten
Capri har selv i romertiden tiltrukket turister: bl.a. kejser Augustus. Og blev i 1800-tallet genopdaget af H.C.Andersen. I 1900-tallet kom mange berømtheder for at være væk fra dagligdagen, og selv nu er der yderst eksklusive butikker og hoteller for kendisser.
Efter en tur med stolelift er jeg på øverste punkt af Capri, 589m oh.
Den svenske læge og forfatter, Axel Munthe (1857-1949) byggede en fantastisk villa med en ligeså fantastisk have. Han var specialist i kvindesygdomme, og havde mange celebre kunder i Paris og Rom. Og han var livlæge for den svenske kong Gustav 5's dronning Victoria. Forholdet var så nært, at Axel Munthe på sine gamle dage boede på slottet i Stockholm. Ejendommen på Capri blev testamenteret til den svenske stat.
Aftenens menu i Sorrento på ristorante L'Abatesorren.
Knapt 100 km mod syd for Sorrento ligger Paestum med en økologisk mozzarellaproducent Vannulo. Indiske vandbøfler nyder tilværelsen mens de giver mælk til mozzarellaproduktionen mm.,
I Vannulo er hele bedriften automatiseret, og de 300 bøfler går selv til malkemaskinen, når de føler trang.
Under besøget fik vi en spændende frokost. Starter med små ruller med spinat og mozzarella. Derefter 4 slags oste med den bløde ricotta som den bedste. Desuden yoghurt, is og mælkeskum på en kop cappucino.
Den lille skare, der tog oplevelsen i Vannelo inden vi fortsatte til de græske templer.
3 græske templer er bevaret i Paestum. De er bygget af kalksten, og har derfor ikke været helt så modstandsdygtige som Akropolis, bygget af marmor.
Det kræver godt benarbejde at kigge nærmere på dette tempel.
På museet i Paestum er bevaret mange udgravede fund. Her et samlesæt til en stenkiste, hvor indersiden er dekoreret med oplevelser fra den afdødes liv.
En af de store gader i den romerske by Pompeji, der i år 79 blev begravet af 10m aske og pimpsten, da den nærliggende vulkan Vesuv gik i udbrud.
Fodgængerovergang i hovedgaden.
Én af de mange brønde i Pompeji.
Romerne var meget driftige. Her et gadekøkken.
Fra kvindernes badeanstalt. Slaver fyrede op udenfor, så der kom varme ud fra huller i dobbeltvæggene.
Ikke alle indbyggere eller dyr nåede at flygte. Så arkæologer har kunnet udfylde hulrum med gips. Her har en stakkels hund endt sin sidste dag.
Tja, personen beder nok sin sidste bøn.
Et barn levede til år 79.
Meget følelsesfuldt at kunne se disse gipsafstøbninger af triste skæbner.
Og så det allermest ærgerlige: Opstigning på Vesuv og det at stå på kraterkanten lod sig ikke gøre denne dag. Kraftigt uvejr om natten fik myndighederne til at lukke adgangen. Vandrestien var simpelthen skyllet væk. ØV!
Gammel lava fra et af Vesuvs tidligere udbrud.
Udsigt over Napoli, hvortil vi skal i morgen.
Der blev tid til at gå på bar, når nu Vesuv var lukket. Druerne smagte ikke nær så godt, som Fruens egne hjemme i Vejle.
Restaurant O'Parruchiano la Favorita, hvor rejsebureauet bød på middag med vine. Stedet er indrettet i en tidligere citronlund.
Napoli er en fantastisk by med maleriske kvarterer og gader. Her den lidt mere turistede spanske del.
Undervejs besøges Grand Caffe' Gambrinus, hvor der indtages en legendarisk espresso i brandvarme kopper.
Grand Caffe' Gambrinus hører til en særlig kategori når det angår italiensk espresso.
Så har grønthandleren været på marked, og i de smalle gyder er det kun scootere, der kan komme frem.
Pizzeria Dekumani i Napolis historiske centrum. Napolis autentiske pizza Marinada serveres med et iskoldt glas øl. Ups: fotografen fik CocaCola!
Pizza Marinada er så tynd, at den kan rulles - som napolitanere gør!.
Maradona "lever" endnu og Ronaldo er også kommet til Italien.
Ét af de fattigere kvarterer i Napoli. Men ikke allerfattigst, for der gik rejselederen slet ikke ind med os.
Ristorante Tasso i Sorrento, hvor rejsebureauet bød på afskedsmiddag med vine.
Lige neden for vores hotel ligger denne engelske pub, Piccadelly, hvor vi kunne starte byturen med en campari, eller slutte af med en pint eller gin+tonic med andre gæster.
Et sidste kig på Vesuv under hjemturen fra Sorrento til lufthavnen i Napoli.
I lufthavnen i Napoli sidder vi ved et interaktivt bord, hvor mad og drikke kan bestilles - og betales - online. + underholdning med nyheder, spil og sociale medier. Jow da!
Arrivederci Italia.
Mandelas SydAfrika feb. 2018
Rundrejse i februar 2018, hvor Suzanne fyldte 70.
Efter 36 timers rejse just ankommet til Safari-campen Mantobeni i det nordøstlige Sydafrika ved Krugerpark.
Første safaritur i Manyaleti Game Reserve starter tidlig morgen efter en spændende nat i safariteltet. Mon denne hyæne gider flytte sig?
Vores rangere kommunikerede med radio, så de kunne hjælpe hinanden.
Godt klædt på aht. lidt kølig morgen og evt. moskitos. Der ses en hyæne i det fjerne.
Safarien topper med "The big five" - men hertil hører giraffer ikke.
Hjemme igen til afslapning inden ny aftensafari. 35 grader.
Den sjældneste af "The big five" leoparden, så vi straks på aftensafarien, og den var mæt efter et impala-antilope måltid.
Og efter lidt kørsel dukkede endnu en "Five" op: Bøfler. De var heldigvis bare nysgerrige.
Noget senere på aftensafarien lykkedes det af fange endnu en "big five", næsehornet. Det var heldigvis træt efter en lang vandring.
Personalet på Mantobenicampen havde virkelig lagt sig i selen til dette aftenmåltid, ja fest med grill og dans.
- dagens safari bød på den fjerde af "big five" elefanten, som ellers var svær at finde. Men en dygtig ranger kørte gennem krat og grøfter - og så lykkedes det.
Elefanten var mere interesseret i at spise små frugter end at nærme sig os.
Helt tæt på den 5. af "The big five" løverne. Men de havde for nyligt nedlagt en bøffel, så vi gik fri.
Mange andre vilde - og farlige - dyr lykkedes det at se. Her en gepard. Men den var vist ikke sulten, så den luskede lidt væk.
Vores rangere tog udflugterne i Bush'en meget alvorligt. Og det gjorde os trygge.
Lige uden for vores camp var et vandhul, hvor mange dyr kom, her zebraerne.
- februar fyldte Suzanne 70, så der var flag og gaver hjemmefra. Om aftenen stor fødselsdagsfest (se Suzannes FBside)
I området ved campen kom dyrene tæt på. Og denne bavian var bare én fra en fræk flok, der huserede nogle telte.
Sådan!!
Turen fortsatte på 4. dagen til Zebra Bush Lodge ved Pretoria. Forplejningen var god og spændende, tilberedt over bål.
Her boede vi i Lodgen.
Udflugt til Johannesburg med besøg i Soweto. Et skrækkeligt syn.
De sortes frihedsplads i Soweto, hvor de stod i lange køer for at stemme på Nelson Manda og hans parti ANC.
Nelson Mandelas hus i Soweto, efter han var frigivet fra fængslet på Robben Island ved Cape Town.
Overalt i de mere velstående områder i Johannesburg forskanser beboerne sig med elektriske hegn.
I Pretoria står den 7m høje statue af Nelson Mandela med parlamentet i baggrunden.
En herlig, engageret og dygtig kok i Zebra Bush Lodge udenfor Pretoria.
Ind imellem fandt Suzanne fødselsdagslykønskninger på mobilen.
Så er vi rejst sydpå til Port Elisabeth ved det Indiske Ocean. Nu er her ikke længere drønvarmt
Udfordringerne var store i dette smukke kystlandskab.
På 7. dagen bor vi i Plettenberg Bay, hvor vi sejler på en flod ind i landet mellem dybe kløfter og regnskov med lianer.
Sådan!!
Ved Plettenberg Bay kunne man få en dukkert i det lune Indiske Ocean. Men nu brændte solen igen, og en bleg nordbo skulle ikke nyde noget.
Indkvarteringen på Whalesong Hotel i Plettenberg var lækker med udsigt til Indiske Ocean.
- dag undervejs til Cape Town ses den ene smukke kystlinie after den anden.
Undervejs går vi også ned i nogle meget imponerende drypstenshuler, hvor stalaktitterne kigger ned fra loftet.
Imponerende skue. Og nogle steder stikker stalakmitterne op fra gulvet.
Vores lokalguide, Glenn, fulgte os hele vejen - og var meget glad for fødselaren.
Sydafrika er også kendt for strudsefarme med "produktion" af udmærket strudsekød,
En pudsighed er det, at et strudseæg er så stærkt, at det kan bære en velvoksen mand på 90kg.
Undervejs til Cape Town blev vi indkvarteret i Montagu på et engelsk hotel, der stod som da det blev bygget i 1920. Ganske interessant.
Udsigten fra værelset er meget malerisk.
Inden Montagu forlades besøger vi det ældste hus i byen, indrettet som museum fra de første kolonister.
Så nærmer vi os Cape Town, hvor der i udkanten lever mange sorte på eksistensminimum.
En vingård, Ashton, bød på smagning af 5 vine. Ingen faldt i vores smag. Men opfordringen skyldes den generelle vandmangel i Cape Town pga. manglende nedbør.
Flot arrangeret med chokolader, der skulle indtages sammen med vinen. Det faldt dog ikke i vores smag.
Besøg på vingården Van Louveren. Men de havde ikke vine, der sagde "spar 2" til vores ganer.
- sidste dag i Cape Town var vores egen. Så vi tog ud til Robben Island. Undervejs opdagede vi en hval, der virkelig gjorde sig stor.
Fængselsøen Robben Island var interneringslejr for politiske sorte under apartheidstyret. Den mest kendte fange er Nelson Mandela, den senere præsident I Sydafrika.
Guiden sad fængslet fra 1984 og kunne nu fortælle om alle de uhyrligheder, de hvide udsatte fangerne for.
Her sad Nelson Mandela i 27 år inden frigivelse til husarrest i Johannesburg.
Hotellet i Cape Town, Cullinan, var det rene luksus. Her er poolen med barområde. Hele 3 dage i sus og dus.
Næstsidste dag var vi på sejltur til pelssælerne på Duiker Island.
Tja... her spejdes efter svævebanen til Table Mountain sammen med Tourleder Dorte .
Ved Cape of Good Hope er der en tandhjulsbane op til toppen, hvor der også er vejvisere til forskellige storbyer.
Sidste punkt på denne heldagsudflugt er et besøg hos de afrikanske pingviner ved Boulders Beach.
Boulders Beach er meget eksotisk. I baggrunden 30km i lige linje til Afrikas absolutte sydligste punkt, Cap Agulhas. Ad landevejen 200km, så der kom vi ikke.
Sidste dag og timer kørte vi med taxi og svævebane op på det karakteristiske Table Mountain i en højde af 1067m. Fantastisk udsigt.
Sådan!!
En 26 timers rejse hjem med mellemlanding i London med en flot sunrise.
I CPH var der lige tid til en "hotter" inden sidste stræk hjem til Vejle.
Det klassiske Grækenland sept. 2017
En historisk rejse i de græske guder og heltes fodspor: byer med paladser, kirker og klostre, templer og teatre, samt olympiske stadions.
Alt sammen på det græske fastland.
En strabadserende tur for hovede og ben.
Ventetid i CPH 14. sept.
Rejseholdet ved Termopylæ 20. sept.
På vej op til Akropolis holdes pause i skyggen af Oliventræer. Temperaturen havde sneget sig op over 30 grader. 15. sept.
Temperaturen er lige i overkanten 15. sept-
Ved indgangen til plateauet med Partheontemplet. 15. sept.
Ligner en gletsjer, men klipperne er slidt af de mange besøgende! 15. sept.
Akropolis 15. sept.
Guide Nico og Rejseleder Kenneth i godt selskab foran Athenes oliventræ. 15. sept.
Athen set fra Akropolis 15. sept
Jeg var der 15. sept.
Det nye Akropolis museum 15. sept.
Det nye Akropolismuseum 15. sept.
Græsk frokost 15. sept.
Græsk frokost med det hele 15. sept.
Olympisk Stadion fra oldtiden, endnu brugt ved OL i Athen 2004. 15. sept.
Korinthkanalen, der deler Peloponnes fra det egentlige fastland. 16. sept.
Jeg var der 16. sept.
Epidaurusteatret fra 500 år fvt. 16. sept.
Nafplio 16. sept.
Nafplio 16. sept.
Kvik lunch i Nafplio 16. sept.
Inden udforskningen af Mykene 16. sept.
Indgangen - Løveporten til Mykene 16. sept
Hotellet i Tolo 16. sept.
Udsigten fra hotellet i Tolo med solopgang. 17. sept.
Mistra, en byzantinsk by fra 1200-tallet. 17. sept.
Mistra 17. sept.
Deroppe ligger Mistra, 17. sept.
I Nonneklostret på Mistra 17. sept.
Store bygningsværker på Mistra fra 1200-tallet. 17. sept.
Frokost efter besøg på Mistra 17. sept.
Græsk salat og lokal øl 17. sept.
Aftenspisning på udendørs terrasse på hotel Olympia 17. sept.
Olympia, lige her tændes den olympiske fakkel hvert 4. år, 18. sept.
Porten ind til det klassiske olympiske stadion. 18. sept.
Stadion i Olympia, 18. sept.
Olympia 18. sept.
Olympia 18. sept.
Opgangen til templet for den største gud, Zeus. Olympia 18. sept.
Arkæologerne "gider ikke" restaurere Olympia, for der er jordskælv ca. hvert 15. år. 18. sept.
Frokost efter besøg på Stadion 18. sept.
Peloponnes-salat 18. sept.
Kaffepause i Nafpaktos 18. sept.
Delfi 18. sept.
Amfiteatret i Delfi. 19. sept.
Stadion i Delfi 19. sept.
Museet i Delfi. Broncefigur "Vognstyreren" 19. sept.
Museet i Delfi, Tvillingerne, 19.sept.
Frokost i Delfi 19. sept.
Frokost i Delfi 19. sept.
Grillede rejer 19. sept.
Hotellet i Kalampaka langt mod nord med de utrolige kalkbjerge. 20.sept.
Meteora ("hængende på himlen") klosterkompleks fra Middelalderen. 20. sept.
Kvinderne måtte ikke vise ben i klostrene på Meteora. 20. sept
Udsigt over klostrene med den frugtbare dal i baggrunden. 20. sept.
Klostret her er brugt i James Bond filmen "For Your Eyes Only" 20. sept.
Hejseværket op til klostret 20. sept.
Klosterkirken i sin overdådighed 20. sept.
Udsigt over Kalampaka fra kloster i Meteora 20. sept.
Hævet havbund med kalkstensformationer. Hulerne brugt af de tidligste munke Middelalderen. 20. sept.
Græsk lagkage er voldsom godt smagende, og kaffen er god. 20. sept.
Udsigt til Akropoliis fra hotellet, 21. sept.
Pause i CPH inden sidste tur til Billund, 21. sept.
Turen var som en Odyssé
Argentina feb.-mar. 2016 - Os2
Lige en smagsprøve på vores unike rejse 24. feb. til 12. marts.
Buenos Aires - Den danske Pampa - Mendoza - Buenos Aires -
og undervejs fejrede N-H sin 70 års fødselsdag.
Just ankommet til Buenos Aires uden tøjskift. Midt på verdens bredeste gade med Evita i baggrunden
Hotel Castellar, blot 50m fra centrum af Buenos Aires
Club Atlético Boca Juniors, Buenos Aires, den mest succesfulde klub i Argentina (Maradona - Messi)
Verdens bedste fodboldspiller - men hvor er bolden?
Den livlige bydel La Boca i Buenos Aires
Den sensuelle Tango og pave Frans' velsignelse i La Boca
Argentinsk frokost i La Boca. Menu:
Den tidligere (gamle) havn Puerto Madero med eksklusive boliger og restauranter
Denne skulptur, Floralis Genérica fra 2002 på Plaza de Las Naciones Unidas i bydelen Recoleta, er den første bevægelige skulptur i Argentina. Blomsten åbner sig ved solopgang og foldes sammen ved solnedgang.
Den danske kirke i Tandil ude på Pampa'en med den danske præst Martin Olesen
Udsigt over Tandil fra de eneste højder ude på den ellers flade Pampa
Frokost på Epoca de Qesos i Tandil. Der skænkes vino tinto fra pingvinkanden. Menu: Tandilera, som er et fælles pølse-oste-bord mm. Uhm...
Hans Fugl fra Lolland var den første immigrant på Den Danske Pampa i 1858. Senere fulgte 13.000 danskere.
Kalle Kølle, 3. generations indvandrer, viste vej til Farmen i La Dulce, hvor lærer Dyhr underviste i 1931
Udenfor menighedshuset i Necochea
Viceinspektøren fremviste Den Danske Skole i Necochea
Udblik over Atlanterhavet i Necochea
Mindesten for danskerne på Den Danske Pampa
Besøg hos Birthe og Erik, 3. generations indvandrere i Tres Arroyos
Afgang med natbus fra Bahia Blanca til Mendoza - en tur på 1200km og 16 timer
Besøg på Bodega (vingård) udenfor Mendoza
Jow, vi smagte på adskillige Malbec-vine. Ikke hver gang blev den gode vin spyttet ud!!
Også vinindustri findes i Mendoza (Bodega Norton) - og vinen smagte bare så godt - og blev ikke spyttet ud!!
Under en spadseretur i Argentinas flotteste park, San Martin, kan der godt skylles vand ned
Argentinas befrier San Martin findes overalt på monumenter. Her det største i parken i Mendoza
Gourmetmiddag d. 10 marts sammen med vores dansk-argentinske guide Gonzalo. Menu:
Well, det var rygtedes, at én af os fyldte 70: musik og sang og kage (budding med karamelsovs)
Så er vi klar til nattens argentinske tango d. 10. marts
Argentina - danskere på Pampaen feb.-mar. 2016
Fra året 1844, hvor Hans Fugl grundlagde den første danskerkoloni i Tandil, til o. 1. verdenskrig, emigrerede ca. 16.000 danskere til det totalt flade landbrugsområde. Én af disse var Suzannes Farfar.
Tandil ligger ca 350km syd for Buenos Aires, og er det eneste sted på Pampaen, hvor der er lidt højder.
Vores personlige rejseleder, Ricardo, kørte os - og fortalte undervejs på perfekt dansk
Den danske kirke er bygget i 1877, og er den ældste af de danske kirker i Argentina.
Alteret i kirken, som betjenes af spanskuddannede, men sansktalende Martin Olesen. Der synges altid en salme på dansk.
Kirkerummet med præstegalleriet nede i højre side.
Kirkeskibet er en model af skoleskibet "Georg Stage"
I kirkens have står en buste af Hans (Juan) Fugl, grundlægger af kolonien
Den danske kirkegård i Tandil med masser af danske immigranter
Hans Fugl troner stolt og bestemt med udsyn over Tandil.
I nederste hjørne ses vores rejseleder Ricardo, 3.G-immigrant
Vi kigger langt ud over landskabet, hvor der er en opdæmmet sø, der gav vand til møllevirksomhed
På vej over den endeløse Pampa gør Ricardo holdt - og finder kniven frem
Jow, det var rygtedes, at Suzanne elsker solsikker!!
Så er vi i den mindre by La Dulce (den skønne)
Her bor Ricardo med sin frue Judith i et byhus efter at have boet på og drevet sin farfars/fars farm
Den danske kirke, som er et godt samlingspunkt for de danske immigranter
Den danske kirke har et alter, malet at en dansk kunstnerinde, og alterbordet er designet af Dronning Margrethe og lavet af træ fra DK
Her er så Ricardo og Judith udenfor deres hoveddør
På besøg i den kulturelle del af La Dulce. Et ganske godt børnebibliotek
Til de skoler, der ligger langt ude på Pampaen, har biblioteket samlet børnelitteratur i små kufferter, der så kan lånes
Peder Jespersen er Ricardos Morfar. Som det kan læses er familien indvandret fra Videbæk i Jylland 1886. Farmen er fra 1916 og børnene nævnes: læg mærke til Ingeborg (Ricardos Moster)
Indgang og port til familiens nuværende domicil i La Dulce
Ricardo har fundet et maleri frem af farmen, som hans morfar grundlagde
Her er så farmen, hvor Suzannes Farfar var huslærer o. 1931
En dejlig frokost hos Judith: ovnstegte okseribben, nyplukkede majs-kartoffelsalat og typisk isdessert med "Dulce de Leche", (karamel) som indgår i enhver dessert i Argentina
Ricardo og Judiths lyse stue
På vej ud til Ricardos Morfars farm. Nestor Kølle (3G-indvandrer) viste vej over den ellers ufremkommelige Pampa. Vi kørte i en VW Suran uden 4-hjulstræk!
Her er så farmen, hvor Suzannes Farfar var ansat o. 1931 til at undervise børnene.
I dag er den forladt, men indretningen kan godt ses
Ja, vi var virkelig ude på "Lars tyndskids mark" men Nestor kendte vejen (der altså ikke var der)
Kirkegården i La Dulce med rigtig mange begravede danskere
Mange gamle gravstene var bevaret, men navne kunne ikke læses
Så er vi på Ricardos Farm, som hans Farfar grundlagde. Den har ikke været i drift i 15 år, og markerne er udlejet.
Men næste generation er i gang med at flyytte ind og renovere
Denne autocamper har en lang historie. Ricardo har kørt rundt i den med danske venner. I dag er den midlertidigt hjem for Ricardos nygifte datter og svigersøn under renoveringen af farmen
The Danish connection fornægter sig ikke!
Det ses tydeligt, at Farmen står i oprindelig stand
Én af de bedre bygninger, hvor det unge brudepar vil starte en ny tilværelse
Omgivelserne er fantastisk smukke - ja, maleriske
Den danske kirke i Necochea, som er en stor havneby ude ved Atlanterhavet
I kirken hænger en model af skoleskibet "Danmark"
Den danske skole i Necochea. Der undervises udelukkende på spansk, men en del af eleverne gav udtryk for, at de havde danske rødder
Sammenholdet Argentina-Danmark ses tydeligt, her i sportshallen
Skolens vægrelief taler sit eget sprog: find Danmark (og fotografen)
På kirkegården i Necochea med en stor dansk afdeling.
Kvinden, som har opsyn med kirkegården, bor "ikke alene" men sammen med de døde og gadehundene - som hun sagde
Egentlig en pænt vedligeholdt kirkegård - efter Argentinske forhold
Dansk-Hollandsk plejehjem i Necochea.
Gitre for vinduerne er for at forhindre indbrud. Ikke for at beboerne skal bryde ud.
Danske 3G-efterkommere inviterede gerne indenfor i deres lejlighed.
Her Kalle, som fremviste masser af fotos fra sin tid som sportsmand, og som stadig gætter danske kryds-og-tværs
Ella er en frisk dame: da hun hørte, vi skulle til vinområdet i Mendoza, sagde hun: "pas nu på vinen - men det smager så godt"
Ganske gode forhold på plejehjemmet - men der skulle også betales
Besigtigelse af Mate-krukker med efterfølgende køb.
Brugen af Mate er et socialt fællesskab, hvor det udhulede græskar med te går rundt med sugerør
Brugskunstforretningen langt ude fra Tres Arroyos, den sydligste og sidste af danskerbyerne, vi besøgte
På vej til den danske skole i Cascellares 50km syd for Tres Arroyos. Eucalyptustræer giver det blå skær.
Den danske skole i Cascellares, 16km ud af en jordvej.
Skolen er knap 100 år gammel, og det kniber med vedlgeholdelse
Birthe, svigerinde til Ricardo er pensioneret lærer, men er stadig primusmotor for at holde skolen i gang
Skolens danske bibliotek. Men ingen af eleverne kan længere læse dansk. Så det ender som museum
Få dage efter vi var på besøg, skulle skolen starte skoleåret
Lidt længere ude på Pampaen (5km til nærmeste nabo) driver Birthe og hendes mand Erik Farmen, som de har overtaget fra Eriks mor og afdøde far.
I huset bor moderen Ingeborg (Ricardos Moster)
Moster Ingeborg, 92 år, kunne huske Suzannes Farfar, da han i 1931 var huslærer på hendes forældres Farm. Hun var glad for ham, og meget glad for vores besøg.
Ingeborg talte flydende dansk - og læg mærke til ugebladet
Birthe og Eriks farm, hvor 3 af deres 4 voksne børn også boede og deltog i driften
Frokost hos Birthe og Erik
Til ethvert frokostbord hører de indbagte empanados med forskelligt fyld (oksekød, skinke, ost).
Frokosten sluttede med meloner af egen avl.
Et kig ind i Birthe og Eriks stue
Deres grovkøkken med de nyhøstede meloner
Argentina - Mendoza
Byen ligger smukt, øst for foden af Andesbjergene. Området er den førende region for fremstilling af argentinske kvalitetsvine, især druen Malbec.
Området er helt ideelt til vindyrkning, da den kølige luft strømmer ned over markerne om natten og de gamle vandingskanaler fra Inkaernes tid forsyner den dag i dag i udstrakt grad regionen med vand.
Klimaet er typisk fastlandsklima med varme somre og kølige vintre.
Da Ricardo havde afleveret os på busstationen i Bahia Blanca, kørte vi i 16 timer over til Mendoza.
En virkelig fin tur på 1. klasse.
Plaza de Indenpencia i hjertet af Mendoza er et livligt sted og lå blot 300m fra vores hotel
Gågaden med udløb fra Plaza de Indenpencia.
At Mendoza er en vinby, fornægter sig ikke!!
Udsigten fra vores hotellejlighed (ja) kl. 07:30
Dagens vintour startede på Bodega Dolium, et mindre vinery, etableret i 1979.
Dolium er en eksklusiv vin, der ikke eksporteres til Danmark.
Men vi købte da en Grand Reserva 2000 med hjem (900pesos)
Den bedste kvalitet er tappet lige ned i flasken. Den næstbedste ligger 6 mdr. i tanke med egestave, og den mere ordinære ligger 2 år i egefade.
"Vinbonden" Ricardo viste rundt og havde god tid, selv om der var travlt lige midt i høsttiden
- smagning var Eco-Estate og en alm. Dolium
2. smagning var Grand Eco-Estate og Dolium Reserva
3. smagning Reserva Eco-Estate og Reserva Dolium
4. smagning var Reserva Eco-Estate 2013 og Dolium Grand Reserva årg. 2000
Vi arbejdede os igennem fra den enkle til den mest sammensatte.
Vi lærte, at efter hver mundfuld, skulle der spyttes ud.
Men det blev "glemt" ind imellem!
Malbecdruerne er klar til høst
Well, druen Cabernet Sauvignon anvendes også, men er ikke så fyldig som Malbec
Næste Bodegabesøg var på Norton, etableret i 1895.
Og ja, lige den dag regnede det lidt
Flot modtagelse med champagne, inden vi blev delt i grupper á 4 personer.
Norton er en fabrik, der producerer o. 35 mill. liter vin. Og de eksporteret til Danmark.
Den bedre Reservakvalitet lagres i egefade.
Et kig ind i den ældste del af vinkælderen.
- glas var en vin til 70pesos (30kr)
2. glas var til 100pesos
3. glas til 120 pesos
4. glas som på fotoet til 200 pesos.
De smagte alle ganske godt
- og der blev ikke forlangt, at der skulle spyttes ud!
Den 3. Bodega, vi besøgte på touren, var Nieto Senetiner, etableret i 1888.
Dette Vinery eksporterer til Danmark, bl.a. Bilka
Også her lagres i franske egefade
Vinmarkerne inspiceres, og det ses tydeligt, at usædvanlig megen nedbør i høstsæsonen har vasket de vigtige mikroorganismer af druerne
Og der blev smagt lystigt i et hurtigt tempo!
Til Gourmetmiddagen her på Nieto Senetiner blev der disket op med de bedre vine
Efter sådan en vintour kan en "Morfar" gøre godt!
Indgangen til Argentinas største og smukkeste park, San Martin.
Fuglen er en Kondor, Andesbjergenes hersker.
Vi nød den dejlige sol og pergulaerne
En kunstig sø, der bruges til regattaer. Museo Ciencias Naturales er et naturhistorisk museum.
På Park San Martin's højeste punkt står dette monument, tilegnet den argentinske frihedshelt San Martin (1778-1850) der sikrede Argentina uafhængighed fra de spanske kolonister
Udsigt over Mendoza mod Andesbjergene
Den internationale kvindedag, 9. marts, blev markeret med kvindeskulpturer
Fra en kunstner med fantasi og vision
Om aftenen optræden af folkloristisk art
Fakkeltog, taler, musik og demonstrationer
Udsigt fra vores hotellejlighed
Ja - ja, vi var turister "på egne ben"
Ét af de mere imposante views under turistturen
Om aftenen retur med Aerolineas Argentinas til Buenos Aires. Blot 1½ time med ankomst kl. 00:00 d. 10. marts!!
Argentina - Buenos Aires feb.-mar. 2016
Nogle smagsprøver på oplevelser og stemninger blandt 13 mill. indbyggere.
Vi var i Buenos Aires i 2 omgange, og 2. gang fejrede N-H sin 70 års fødselsdag.
Avenida 9. julio er hovedfærdselsåren med en enorm trafik på de 10+10 kørebaner.
Bem. Evita
Av. de 9. Julio om aftenen med et helt særligt skær fra Evita
På Av. de Mayo ligger et lille, men meget smukt museum med Evitas rørende historie.
Museet viser Evitas liv med mange donerede genstande
EVITA er født 1919 - blev gift med Juan Peron, der vandt præsidentvalget i 1946 og skabte det nationaliserede Argentina.
Evita tiltrak folkemasserne, og der var stor landesorg da hun døde i 1952.
Kongresbygningen fra 1906 rummer både Senat og Deputerkammer.
Midt inde i Buenos Aires findes sådanne enorme gummitræer.
Under den kæmpestore krone har hjemløse indrettet ganske "gode" boliger.
Vi fik kørt meget i Taxi. Små vogne, billig takst og rasende hurtig kørsel.
I bydelen La Boca ses maleriske motiver. Her en bonde med sin uundværlige Mate.
La Boca er et livligt sted - også om dagen.
Den danske kirke i det hyggelige kvarter San Telmo.
Desværre var kirken lukket, og præsten ikke at træffe.
Markedshallen Mercado i San Telmo.
Et lille rast sammen med Gonzalo.
På kirkegården i den rige bydel Ricoletta er Evita begravet.
I Ricoletta besøgte vi et teater, der nu fungerede som boghandel med en café oppe på scenen.
Søndagsmarkedet på Plaza Dorrego i San Telmo er et tilløbsstykke. Her er ALT til salg.
En gammel Gaucho prøver at sælge udstyr til heste.
De gamle kan endnu fremføre den svære argentinske Tango.
Fodgængerbroen Puente del Mujer (Kvindens bro) over ét af de gamle havnebassiner.
Gamle østtyske kraner bevares som monumenter over havnen Puerto Madero.
Puerto Madero er som andre tidligere storbyhavne moderniseret med eksklusive restauranter, kontorer og boliger.
Indgangen til Immigrantmuseet nede ved den nuværende, aktive havn.
Til højre ligger Søfartsskolen.
"Hotel de Inmigrante", hvor indvandrere mellem 1911 og 1953 kunne bo gratis, fra de ankom med skibene, og til de rejste videre ind i landet.
Fra museets billedarkiv.
Ca. 16.000 danskere rejste herover til Argentina.
Sådan blev immigranterne indkvarteret.
Fra museets billedarkiv. Tidsfordriv indtil den videre rejse.
Tænksomme miner: hele indvandrerarkivet, men nok se og ikke røre.
Desværre er arkivet ikke digitaliseret.
Tja.. På ét af disse kartotekskort MÅ Suzannes Farfars indrejse være nedskrevet.
Skoleskibet "Palo Mayor" er ved at gøre klar til togt.
Herfra tager det 1½ time at sejle over floden Rio de la Plata til Uruguay.
- 10. marts kulminerede med besøg på en lokal Tangorestaurant, DANDI i San Telmo.
Argentinsk Tango er en meget svær dans med stor ømhed, indlevelse og lidenskab.
Men dansegulvet var fyldt af unge og ældre fra alle sociale lag - indtil kl. 02:00
Så blev danseskoene pakket ned!
Sidste dag på indkøb i Markedshallen Mercado.
En uundselig indgang, hvorefter der åbnede sig de store haller.
Alskens skrammel kan købes her i de små butikker.
Men også gode lædervarer og frugt, brød og kød.
Vores yndlingsrestaurant Garufa - ""lige oppe på hjørnet" af Av. de Mayo og Av. de 9. Julio.
Når der bestilles et glas vin (uno copa de vino) skænkes til kanten!! Og det koster 28pesos (13kr)
Det kunne vi lære lidt af her i DK.
Det flade landskab under indflyvning til Billund.
En formidabel, indholdsrig og unik rejse er slut.
1000 Tak til Hans Erik Rasmussen og Birgitte Gyrd.
Argentina feb.-mar. 2016 - det kulinariske
Det argentinske køkken er stærkt præget af KØD, både okse, gris, lam mm. Ofte grillet eller ovnstegt, og pomfritter følger næsten altid med. Desserter er tit is m. karamelsovs. Og ikke ret mange grøntsager. Enkelte restauranter forsøger med lidt italiensk prægede retter. Det hele er noget tungt.
Lidt betænkelighed ved mødet med den første argentinske bøf (og endda i halv størrelse)
Efter første dags tunge bøf, forsøges med lidt lettere Ravioli m ost OG et råt æg! Det turde vi ikke spise!
Ovnstegte okseribben og de obligatoriske "Papas frites"
Spændende grillpøser, ben og skank er klar til servering.
UPS, grillpølsen blev lagt i et tykt brød. Lidt grøntsager i form af stegte avocado
Bestilling til aftenmenu: fersk skinke. Og hva' mer'? Intet tilbehør ud over knastør baguettes. Men en flot anretning.
Burrito Argento
Flot anrettet forret bestående af tynde skiver kalveschnitzler, løg og æg.
Hovedretten med grillstegte okseribben og grove fritter
Sådan kunne grillstegte okseribben også serveres
En ret almindelig dessert: budding med karamelsovs og "nutellaklatter"
Helt ordinær - og minimal isdessert
Butikken inden indgang til frokost. Ricardo kendte alle listige steder.
Stedet har været brugt siden 1860 som et skiftested, når man kom ridende på hest ud over Pampaen.
Fælles pølse-oste-oliven-bord, Tandilera, på rest. Epoca de Quesos. Uhm..
Én af de få gange, hvor oksebøffen svømmede i rigelig sovs - og hvor fritterne var afløst af kartoffelkroketter
Endelig lidt salat som tilbehør til en flankesteg
Fisk var næsten ikke til at opdrive. Men her en laksebolle til frokost.
Og sandelig én gang mere: Laks med ristet porre og andet grønt i flødesovs. Almindelige kartofler. UHM..
Frokost på Lo de Pedro: Salat og okseribben ER altså godt
På Lo de Pedro er der Indendørs grill med lidt af hvert!
Pandestegte skinkeschnitzler m. salat på rest. Lo de Pedro.
Superlækre grillben - men altid i kæmpeportion
Kalveschnitzler var der 2 af til aftenmenuen! + Waldorfsalat - bem flødeskumsklatten!
Mon ikke billedet taler for sig selv?
Just ankommet til Mendoza efter 16 timer i natbus, gør det godt med en toast og en croissant
Gourmetmiddag på Bodega Nieto Senetiner (vingård) startede med finthakkede/tørrede tomater, oliven mm
Gourmetmiddagens hovedret: blodpølse, små grillpøser, grillben m grovfritter
Gourmetmiddagen sluttede med denne "bombe"
Nedenunder osten er der en portion ravioli, pyntet med pesto
Ellers ikke Suzanne livret. Men for at undgå en tung bøf, glider alt ned
Nedenunder osten og fritterne anes noget skinke. Men det smager godt!
Brød var der næsten altid med til retten - og ofte ristet brød og knastør baguettes - men her friske boller
Den obligatoriske isdessert, dog med jordbærsovs
Bøf med fritter, men i forgrunden anes salat med gulerod
Så er der igen karamelsovs på isen
Sidste aftens-gourmetmiddag (10. marts) på restaurant Parilla i San Telmo indledes med grillstegt pølse og grillstegt ost + oliven
Hovedret bestående af 2 store grise-t-bones. Og en smule salat
Hovedret bestående af en RIGTIG argentinsk bøf. Meget mør - og kun i halv størrelse!
Gonzalo i Buenos Aires kender de gode, lokale restauranter, men vi kom sent (22:30) så folk er ved at have spist færdig
Gourmetmiddagens afslutning: crepe m. karamelsovs
Mercado de San Telmo i Buenos Aires har gode indkøbsmuligheder af friske råvarer, men de når ikke ret tit frem til restauranterne.
Mercado de San Telmo i Buenos Aires har gode indkøbsmuligheder af friske råvarer. Her nybagt brød.
Mercado de San Telmo i Buenos Aires har gode indkøbsmuligheder af friske råvarer. Rigtig fint kød.
Andalusien - okt. 2016
Efterårstur til det varme Andalusien: Malaga - Granada - Cordoba - Sevilla - Jerez - Ronda - Fuengirola - Malaga + Gibraltar.
Undervejs fra Malaga til Granada gøres rast på en café - og allerede her ses de berømte og velsmagende spanske skinker, Jamon Serrano - meget bedre end den italienske Parma.
På 1. dags frokosttaverna blev der stillet denne appetizer til 4 personer - inden den bestilte Tapas. Velbekomme!!!!
Ja tak, en rigtig og rigelig Tapas. Èn overraskelse: sort pølse.
Granadas enorme katedral leder tankerne hen på Ken Follet: Jordens søjler.
Alhambra er den største arabiske borg i Spanien. Ikke så smuk udvendig - men indvendig: waoo!
Myrtegården i Alhambra.
Løvepaladset med 124 marmorsøjler og løvebrønden med 12 løver der bærer et stort stenbassin.
Arabisk ornamentik inde i én af Patiaerne.
Emirernes sommerpalads, Generalife, lige udenfor selve borgen. -
Vandet blev ledt ned fra Sierra Nevada i sindrige akvædukter - der stadig fungerer.
Udsigt fra sommerpaladset til selve borgen.
Cordoba set fra den romerske bro, der fører over floden Guadalquivir.
Det jødiske kvarter i Cordoba: blomstergyden.
Mere af Blomstergyden i det jødiske kvarter i Cordoba.
Søjlemoskeen i Cordoba. Opførelsen begyndte i 780 og er den største moske udenfor den arabiske verden. Taget bæres af 1293 marmorsøjler.
En kristen katedral indeni den arabiske moske skyldes de kristnes generobring af Cordoba i 1236 og fuldført i 1523.
Et noget bizart bygningsværk.
Katedralen med rige barokudsmykninger i cubamahogni.
Den romerske bro over Guadalquivir i Cordoba.
Flamenquin er skinke omsluttet af fars. Velsmagende, men lidt tung. Godt med et glas Rioja.
½ portion Jamon Iberia. Dertil kiks!!!
Kiksene og den tunge indbagte skinke gled fint ned med et godt glas Rioja.
Sevilla, Den spanske Plads, opført i 1929 som udstillingspalads i halvcirkelform, hvor de 53 regioner hver havde deres "stand".
På den Spanske Plads i Sevilla.
Sevilla deles af floden Guadalquivir. Til høje ses Guldtårnet og i baggrunden nogle af udstillingspavillonerne fra Expo'92.
"Barberen i Sevilla" boede her - siges det.
Det kongelige palads, som bruges af det nye spanske kongepar, Felipe VI og Letizia.
Patioen i det kongelige palads i Sevilla.
Tronsalen i paladset er overdådigt udsmykket.
Surtido Queso Chasi - se det er ægte spansk Tapas. Super.
Havnefronten i Sevilla set fra bådturen på Guadalquivir.
Flamingo har mange ingredienser fra sigøjnerfolket, der kom til Spanien i slutn. af 1400-tallet. Mest kendte sang/dans er "Carmen".
Besøg på vingård, Bodega i Jerez. Her fremstilles Spaniens bedste sherry.
Lageret med 400 liter sherry i hver tønde, der lagres i 5 år eller mere.
Sherrysmagning og let frokost i form af tapas og sandwich.
Der blev ikke sparet på dråberne!
Udenfor tyrefægterarenaen i bjergbyen Ronda.
Ronda ligge på begge sider af en 100m dyb kløft.
Katedralen i Ronda er ikke så stor, men speciel, da skibet er bygget i flere etager med balkoner.
Tyrefægterarenaen i Ronda. Her er boksene til 6 tyre. En tyr lever det frie liv på græs i 5 år.
Tyrefægterarenaen kan rumme 6000 siddende tilskuere. Der er "forestilling" én gang om året, og billetter koster ml. 250 og 1000 kr.
Fra museet ved arenaen
Gibraltar er en britisk koloni, som de 30.000 indbyggere hæger om.
Her er Europas sydligste punkt i tyk tåge (blot 20km over til Afrika)
Gibraltars klippe rager 426m op over havet, så der er en formidabel udsigt over by og den strategisk beliggende havn ved indsejlingen til Middelhavet.
Kalkstensklippen er udhulet af drypstenshuler, her den største: St. Michaels Cave.
På klippen lever vilde berberaber, som det eneste sted i Europa.
Veninde til medrejsende i samtale. Hun bor fast i Fuengirola og er blevet meget spansk.
Frokost på pubben "Lord Nelson": gin&tonic, fish'n'chips og Guinness. - så kan det ikke blive mere engelsk!
Fish'n'chips på Lord Nelson.
Gensyn med Costa del Sol. Siden vi var her 1. gang i 1973 har Solkysten udviklet sig til et sandt beton-turist-mekka.
Men udsigten til Middelhaver er da ok.
På den 7km lange strandpromenade i Fuengirola.
Endnu en bid af strandpromenaden i Fuengirola.
Med bybussen op ad bjerget til "Den hvide by" Mijas.
På torvet stopper biltrafikken og kun æsler og apostelens heste kan bruges i de smalle gader.
På strandpromenaden fik vi Paella med alsidig Seefood - og dertil et glas Rioja.
Malaga har udviklet sig til en spændende og kulturel by.
Her den arabiske borg Alcazaba og nedenfor det romerske amfiteater.
Picasso er født i Malaga og hans personlige kunstsamling er her på museet. I alt er der 204 værker, der spænder lige fra kubisme til naturalisme, og med kvinder som gennemgående træk.
I palmerne på denne boulevard i Malaga lever flokke af mindre, grønne papegøjer.
Sidste glimt af det dejlige Andalusien inden hjemrejse.
M&M i Astana, Kazakhstan okt. 2015
Vi var der ikke som turister; men på familiebesøg.
"Astana" betyder hovedstad på Kazakh, og blev det i 1997, da Kazakhstan blev selvstændig.
Astana er særdeles futuristisk med en spektakulær struktur, og rækker ind i fremtiden med den kommende Verdensudstilling EXPO-2017, der har "Future Energy" som tema.
Der er/bliver brugt mange penge på moderne arkitektur; men også på det humanistiske, så FN's organisationer UNDP og UNICEF er til stede med rådgivning.
Byens navn ("uopdyrket land") i det tidligere Sovjetunionen.
Udsigt fra "Highvill" mod vest ind over "The Presidential Park" til bykvarteret "London".
Udsigt mod Nordvest med Præsidentpaladset og "The Presidential Park" samt floden Ishim.
Udsigt mod Nordøst med kig til den gamle by.
Solnedgang, set fra "Highvill"
Astana's vartegn, Bayterek. Et gyldent æg indeholdende hemmeligheden om menneskets lyst og lykke, lagt i rede udenfor menneskets rækkevidde ifølge en Kazakh-myte.
Kig fra "Bayterek" mod syd med "The Water-green Boulevard", Præsidentpaladset, "The Palace of Peace" and "The Independence Palace".
Præsidentens håndaftryk i "guld" i toppen af "The Bayterek".
Her er vi så. Kasakherne elsker lys og blomster (kunstige).
"Hazret Sultan" er den største moske i CentralAsien. Kan rumme 10.000 personer.
Den bredeste boulevard, med plads til de store parader. Til venstre "The Palace of Peace", som bl.a. huser Congress af Leaders of the World. Og til højre "Highvill".
"The National Museum of the Republic of Kazakhstan" med landets kulturhistorie og fremtid.
Entré 600Tenge svarende til kr. 15,-
Kulturmuseet er et mesterværk i arkitektur.
Det centralasiasiske telt JURT, udvendig filt. Og indvendig stråmåtter, bygget over et træskelet. Samme indvendige temp. både sommer og vinter..
Et stille hjørne i lejligheden med mulighed for fordybelse, og tanker til M&M's Bastille.
Lejligheden er født med denne kæmpesofa, som spiller en stor rolle og er ganske uundværlig.
"Fanget" på bagsiden af "Highvill".
"The Astana City Cirkus" fremviste en typisk russisk forestilling med bl.a. bjørne.
Fuldt hus med 2.000 tilskuere.
En ren, tør og kold aften giver fantastiske naturfarver - men også alt det blinkende lys, kazakherne er så glade for.
Verdens største telt "The Khan Shatyr". Indeholdende butikker, restauranter, biograf og attraktioner som f.eks. en minirailway og et tropisk badeland.
Temperaturen herinde i "teltet" er altid 23 grader, selv om det er -40 grader /+40 grader udenfor.
Bem. "Det gyldne tårn i midten"!
Udsigt fra "Khan Shatyr" mod syd, hvor "Baiterek" lige anes. Dette er aksen, hvorom de fleste spektakulære bygninger ligger. Længere ude ligger Præsidentpaladset og Pyramiden "Palace of Peace".
Ugentligt indkøb i Metro - langt ude mod syd.
Nybyggeri mod syd og vest. Men bemærk de forkrøblede træer. Her er både tørt, brandvarmt eller frysende koldt.
Boligblokke fra tiden under Sovjetunionen. Men de vil efterhånden blive revet ned.
Frokost på lokal restaurant i det gamle kvarter.
4 personer, 4 retter og drikkevarer (te og vand) 7865 Tenge, svarende til kr. 196,-
Her står "EURASIA", hvilket er et kæmpe shoppingcenter for de lokale med lange, smalle gange og masser af bitte små butikker.
Godt med en kop kaffe og et hvil. Man kan altså gå flere kilometer i flere etager i dette center!
Udenfor "The Palace of Peace". Hver gang vi ville ind, var der lukket pga. møde i SNG-sammenslutningen. Men vi så ingen prominente personer. Kun var gaderne afspærret, når limousinerne kom farende ind i kælderen under Pyramiden.
Den Russisk-Ortodokse kirke. Et mageløst syn, både ude og inde.
Ingen foto indendørs. Men få en rundvisning på: www.sobor.kz
På sightseeing i Nordvest.
Brede boulevarder - og ups: så skal vi også lige have en triumfbue!
Den store verdensudstilling "EXPO" afholdes i Astana sommeren 2017.
Der bygges arkitektoniske mesterværker til de forventede 100 udstillende lande "Future Energy".
Aldrig har vi set så mange kraner før. Her kan man roligt bruge udtrykket "en skov af kraner".
Der bygges også ny 1.000km motorvej og højhastighedsjernbane til den tidligere hovedstad i syd, Almaty.
Hjemmehygge med pandekager.
TV-hygge med fredags-snolder.
Mormors projekt er lykkedes.
Det store underholdningscenter "Duman" indeholder også det første akvarium i Kazakhstan, ganske imponerende - 3.000km fra havet!
Meget moderne akvarium.
Indkøbscenteret "MEGA" er virkelig stort. Læg mærke til vandfaldet.
Frokost i italiensk restaurant. 7 personer med drikkevarer (øl, vin, soda, vand) i alt 20.988 Tenge, svarende til kr.520,-
Retur fra Astana Airport, 14km fra centrum - helt ude på Sletten.
Ikke megen aktivitet, for vores flyselskab Turkish Airlines lander og afgår midt om natten.
Rigtig god forplejning i Turkish Airlines. Her breakfast 1. ret.
Og her breakfast 2 - den lune ret.
Slut på en oplevelsesrig tur.
The Best of the West sep. - okt. 2014
Vores uforglemmelige tur/rejse startede i San Francisco, langs Stillehavet til Los Angeles.
Videre til Arizona med ét af Verdens 7 naturlige vidundere: Grand Canyon.
Nordpå til Utah med de fantastiske nationalparker.
Og så den kulørte og bizare ørkenby Las Vegas i Nevada. Endelig gennem Death Valley tilbage til San Francisco.
Og efter denne fantastiske kultur- og naturrejse trængte vi til ferie!
Udsigt over San Francisco fra Twin Peaks.
Dejligt møde med San Francisco.
Monterey ved Stillehavet. Tidligere stor sardinproduktion.
I det fjerne skimtes søløver og havoddere.
Den pudsige danskerby Solvang.
Tja... Nu dyrkes gammelt dansk design for turismen.
Santa Barbara lidt nord for Los Angeles.
Santa Barbaras Wharf i tåge.
Kig ud over Los Angeles downtown.
Poul Getty Center, doneret af ham selv.
I varmen søges skygge.
Disney Concert Hall. Doneret af Walt Disney's hustru til minde om Walt.
Den katolske Cathedral of Our Lady.
Et smukt fund.
Den udsigt kender vi vist alle.
Hollywood Boulevard er brolagt med berømtheder.
Dolby Theatre, hvor Oscaruddelingen er.
Elvis Presley's Cadillac fra 1959.
Hotel Figuera, i Marokkansk stil.
Ældste mexicanske bydel i Los Angeles.
Vejanlæg på vej ud af Los Angeles.
Møde med en ægte trucker.
Der er noget at holde styr på.
Vores rejseleder Jakup (jo, er født på Færørene.)
Ah, bare sidde i skyggen i Calico.
Den forladte sølvmineby Calico Ghosttown.
Dem mødte vi på Route 66
Byen Seligman på Route 66.
Ja - ja. Inspiration til/fra filmene om "Cars".
På vej til Grand Canyon.
Fantastisk at stå her. 5km bred og 1,5km dyb.
Godt der er en stenafgrænsning!
Her er vi så på ét af turens højdepunkter.
Sikke et perspektiv. Så er man lille.
Et fantastisk vue!
På vej til Hopi- og Navajo-indianernes land.
Tidligere udkigspost/bolig i Navajo-indianernes reservat.
Smuk indianerkunst inde i tårnet.
Monument Valley. Kendt fra utallige westernfilm.
Solnedgang under køreturen i Monument Valley.
Bryce Canyon, dannet af vind og vejr.
Fantastisk vue over naturens vidunder.
Utrolige klippeformationer i Bryce Canyon.
Zion Nationalpark, også utroligt udformet.
Zion med de vind- og vanderoderede klipper.
En herlig oase inde i Zion Nationalpark.
Velkommen til "fristaten" Nevada. Alt er tilladt!
USA's højeste udkigstårn ved indkørslen til Las Vegas.
Vores hotel i Las Vegas. Ja: "Cirkus Cirkus".
Las Vegas by night. Her findes alt.
Rejseleder Jakup med sit lyssværd.
Hovedgaden i "El Dorado" kaldes "The Strip".
Utroligt: Venedig inde i et hotel/casino!
Den frække gade "Fremont Street" med Verdens største TV i loftet.
Hoover Dam, 200m nede ved turbinerne.
På toppen af Hoover Dam.
Coloradofloden giver elektricitet til Las Vegas (bl.a.)
Den højeste dæmning i Vesten er 218m.
Bare én (lille) spillehal på vores hotel!
Utrolige udstillinger er bare almindelige i Las Vegas.
Sådan ser "The Strip" ud i dagslys.
Stratosphere Tower med forlystelser på toppen.
Jow, vi holder godt fast heroppe i 250m's højde!
Yes, vi fandt vores hotel i "mørket".
En spillefugl, der fik overskud!
Mod vest gennem ørkenområder.
Death Valley, vestens goldeste ørken.
i dag: 38 grader, ingen skygge, og kun "Badwater".
Picnic i Furnace Creek, en oaseby i ørkenen
Rejseleder Jakup og chauffør Kevin.
Ét af de kæmpestore Squoriatræer har lagt sig ned.
Ved foden af et 100m højt og 5000 år gammelt træ.
Udsigt til Yosemite Nationalpark, den første i USA.
Yosemite Falls på 739m - med UDEN vand!! Pga. 16 års tørke.
En moderne folkevogn vil Fruen gerne køre i!
Back i San Francisco og over Golden Gate.
Tårnene er 227m høje og broen er 2,5km lang.
Sådan en Mustang vil Manden gerne køre i!
Èn af de stejle gader med udsigt til Alcatraz.
Afsked med Kevin.
Model af fængselsøen Alcatraz.
Værsgo' at komme med.
Ikke megen luksus.
Nogle fanger var ganske creative,
Det personlige lokum skulle da prøves.
Sådan styres en Cabel-car.
Ind- og udstigning er let i en Cabel-car.
Tja.. Den gik vist ikke i DK: manuel drejning.
Nede i vejen ligger kablet, der trækker sporvognen.
Besøg i "Aqarium of the Bay" på Fishermans Wharf.
Dejlig afslapning i super vejr.
Man kommer ned i havniveau i Stillehavet.
Havets dyreliv præsenteres.
Jo jo: det er en haj.
På Fishermans Wharf holder søløverne til.
Ja, der kan være trængsel i solskinnet.
Søløverne er blevet symbol for stedet.